MADEN I MIT LIV!

Lynhurtig kartoffelpizza med sprød tortillabund…

26 juli , 2014 - af Maden i mit liv. - Kategori: lette retter, vegetar

Aftensmaden i dag har stået på kartoffelpizza, af den nemmeste slags der overhovedet findes. Jeg havde nemlig en pakke med 4 store hvedetortillaer til overs fra sidste uges mexicanske lasagne og de kunne jo glimrende gøre det ud for en sprød og lækker pizzabund. Så var det bare at finde ud af, hvad det skulle være for en slags pizzaer, hvilket i grunden heller ikke var særlig vanskeligt, for der var en kugle mozzarella i køleskabet og frisk rosmarin i haven. Der blev skrabet 4 lækre, nye kartofler, som blev skåret i ultratynde skiver og fordelt på pizzaerne og 15 minutter senere var der serveret.
Det er ikke første gang, jeg har brugt tortillaer som pizzabunde. De bliver supersprøde og lækre, så længe man sørger for, at det fyld man bruger, ikke er alt for vådt. Som bund for kartoffelpizzaer er de i hvert fald geniale og orker man ikke lige at stå med dej og udrulning en aften, så er det en både nem og lækker måde at få næsten hjemmelavet pizza på og så kan den tilberedes både i ovnen og på grillen.

Vi spiste vores pizzaer i solen på terrassen og fik en lækker, blandet salat ved siden af. Perfekt sommermad der både var let og krævede et minimum af arbejde i køkkenet.

Kartoffelpizza med sprød tortillabund.

4 stk.

4 store hvedetortillaer

3-4 nye kartofler, skåret i ultra tynde skiver

1 kugle frisk mozzarella

frisk rosmarin

olivenolie

havsalt

Læg hvedetortillaerne på 2 bageplader med bagepapir. Fordel kartoffelskiverne, mozzarella plukket i mindre stykker og rosmarin på hver tortilla. Dryp med lidt olivenolie og drys med havsalt. Bag pizzaerne ved 200 gr i ca. 10 minutter til osten er smeltet og kartoffelskiverne har let gyldne kanter. Server straks, gerne med en blandet salat ved siden af.

Note. Man kan også bruge kartoffelpizzaerne som appetizer, evt til gæster, i selskab med en drink. De er vældig lækre at gå og nippe af.

Læs mere

Stikkelsbær-rabarber marmelade med vanille…

25 juli , 2014 - af Maden i mit liv. - Kategori: syltning

Lige siden jeg kogte stikkelsbær og rabarber sammen i går, har jeg glædet mig så meget til at poste dette her indlæg, for hold nu fast hvor blev det en lækker marmelade med den smukkeste rubinrøde farve fra stikkelsbærrene.

Jeg har ikke tidligere forsøgt mig ud i disciplinen stikkelsbærmarmelade, men plejer at holde mig til de lidt mere gængse jordbær, jordbær-rabarber og hindbær, men da stikkelbærrene jo er på sit højeste og buskene bugner, besluttede jeg mig alligevel for at smutte op til mine forældre forleden aften og drikke en kop te - det er dem der sidder på stikkelsbærbuskene ;)  Jeg tog en pose og plukkede i lidt under 10 minutter af både de grønne og de røde stikkelsbær og det lykkedes faktisk at få over 500 gr i posen, hvilket jeg var ganske godt tilfreds med.

Egentlig havde jeg tænkt mig at lave ren stikkelsbærmarmelade, men da mit blik fangede rabarberne, var jeg nødt til også lige at have en enkelt stilk af dem med mig hjem. Egentlig siger man jo, at man ikke må spise rabarber efter Skt. Hans eller i hvert fald slutningen af juni - det har lidt at gøre med, at rabarber indeholder oxal-syre, som “stjæler” kalken i vores krop. Oxal-syren i rabarberne øges gradvist henover sommeren og derfor må man ikke spise for mange.

Rabarberne bliver dog ikke pludselig giftige og jeg har ingen problemer med at bruge en enkelt stængel (250 gr) fordelt over 3 glas marmelade, som man jo spiser i relativt små mængder, men er man nervøs, kan man tilsætte lidt non-oxal-syre. Det kan købes i alle større supermarkeder – samme sted som man finder eddike-, vin- og citronsyre.
I “Den grønne syltebog” – og den kender de fleste af os vidst, står i øvrigt at hvis man ikke ønsker at bruge non-oxal-syre, kan man i stedet bruge 1 tsk citronsyre eller 1 spsk eddike pr. kg. frugt.

I de fleste af de opskrifter jeg har kunnet finde på stikkelsbærmarmelade blev bærrene kogt møre og derefter passeret gennem en sigte og de groveste skaller efterfølgende kasseret. Det syntes jeg egentlig var spild af både stikkelsbær og tid, så jeg endte med at give hele molevitten en lynhurtig tur med stavblenderen. Ikke for længe, bare lige nok til, at de groveste skaller blev findelt og marmeladen blev lækker og cremet. Nemt og bekvemt.

Stikkelbærrene blev skyllet og nippet – det tager ingen tid at fjerne blomst og stilk med en saks. Jeg brugte kun 250 gr stikkelsbær, for nu havde jeg jo også 250 gr rabarber og jeg ville ikke have en alt for stor portion marmelade. Vi har jo i forvejen 4 glas af min hjemmelavede jordbær-rabarber marmelade, som jeg lavede tidligere på sommeren. De resterende stikkelsbær er der dog allerede fundet anvendelse for, men det kommer på bloggen senere.

Stikkelsbær-rabarber marmelade med vanille.

3 glas á ca 2 dl.

250 gr stikkelsbær, skyllede og nippede

250 gr rabarber i tynde skiver

225 gr sukker

1 tsk vanillepulver

1,5 tsk geleringspulver til marmelade

Kom stikkelsbær og rabarber i en gryde sammen med ca. 1/2 dl vand, sukker og vanillepulver, men hold 1 spsk. sukker tilbage. Denne blandes med geleringspulver i en lille skål. Lad stikkelsbær og rabarber koge i 15-20 minutter til bærrene brister og koger ud. Blend marmeladen let med en stavblender, så de groveste skaller findeles og marmeladen får en ensartet konsistens. Tilsæt geleringspulveret og rør det godt ud i marmeladen. Kog i yderligere 1 minuts tid og hæld herefter marmeladen på skoldede og evt. atamonskyllede glas. Skru låg på glassene – husk disse skal også være skoldede og evt. atamonskyllede og lad marmeladen køle helt af.

Note. I stedet for vanille kan man smage sin stikkelsbærmarmelade til med appelsin eller citronskal, citronverbena eller kanel.

Læs mere

Gnocchi med tomat, mozzarella og basilikum…

24 juli , 2014 - af Maden i mit liv. - Kategori: hovedretter, vegetar

Selvom vi ikke må klage over sommersolen og varmen, som bliver nydt på terrassen og i haven hver eneste dag, så påvirker varmen altså også lysten til at stå i køkkenet eller i det hele taget til at spise alt for meget, i hvert fald for mit vedkommende. Når det bliver rigtig varmt, vil jeg egentlig bare helst have noget helt enkelt.

Denne her italiensk inspirerede ret, som vi spiste forleden aften, indeholder ikke mere end 4 ingredienser – gnocchi, 1 glas rigtig god tomatsauce, frisk mozzarella og frisk basilikum og kan trylles frem på et øjeblik. Når retten indeholder så relativt få ingredienser, synes jeg, det er vigtigt, at de ingredienser er af den bedste kvalitet. Det optimale havde muligvis været, at lave både gnocchi og tomatsauce selv, men som nævnt ovenfor, så indbyder vejret ikke ligefrem til at opholde sig indendørs mere end højst nødvendigt og jeg synes egentlig, man kan købe både gnocchi og tomatsauce af en glimrende kvalitet. Synes man ikke saucen smager af nok, kan man evt. smage den til med lidt ekstra krydderier.

Der er ikke kød i retten, hvilket jeg absolut ikke manglede, men synes man, der mangler lidt proteiner, kan man evt. tilsætte lidt rigtig god skinke eller man kan lave en portion små oksekødboller, som steges på panden og tilsættes tomatsaucen sammen med gnocchi’en. Dermed får man en rigtig fin portion Gnocchi a la Lady og Vagabonden :D

Gnocchi med tomat, mozzarella og basilikum.

2 pers.

1 pk.friske gnocchi

1 glas god tomatsauce

1 kugle frisk mozzarella

friske basilikumblade

Bland gnocchi og tomatsauce og fordel det i et ildfast fast. Hæld vandet fra mozzarellaen og lad den afdryppe. Pluk den i mindre stykker og fordel stykkerne ovenpå gnocchi’en. Gratiner i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter til osten er smeltet og gylden. Drys med friske basilikumblade og server, evt. med lidt godt brød og en grøn salat.

Læs mere

Dadler med blåskimmelost og parmaskinke…

23 juli , 2014 - af Maden i mit liv. - Kategori: snacks

Selvom vi spiser let i de her dage pga. varmen, eller måske netop fordi vi spiser let, så skal der også være plads til lidt snacks. Jeg har vist skrevet det en del gange før, men det er bare så hyggeligt, at sidde på terrassen og nippe til lidt lækkert, inden man spiser aftensmad. Selvfølgelig ikke så meget, at man spolerer appetitten, nærmere bare en lille appetizer og gerne i selskab med noget køligt at drikke.

Egentlig er dadler med skinke eller bacon måske mest en vinter og efterårsspise, men jeg er vild med dadler og har dem i køleskabet hele året. Jeg køber gerne de store dadler med sten i papæsker – de koster måske lidt mere end de traditionelle, tørrede dadler men de er rigeligt pengene værd.

Jeg har tidligere lavet dadler med bacon og mandler, men da jeg havde både havde en god blåskimmelost og skinke til overs fra jeg lavede melon med skinke forleden dag, fandt jeg i stedet på at bruge det. Selve sammensætningen af de søde dadler og den let skarpe blåskimmelost er helt forrygende og den sprødbagte skinke bidrager med lidt salt og binder det hele sammen i én skøn mundfuld. Haps.

Jeg lavede 5 dadler til hver og satte desuden en lille skål med peanuts på bordet. Derudover drak vi hver en lille flaske italiensk ferskenjuice fortyndet med lidt iskold danskvand og det var en helt perfekt pre-dinner snack. Lidt men godt.

Dadler med blåskimmelost og parmaskinke.

10 stk.

10 store dadler

10 små stykker blåskimmelost

5 skv. parmaskinke eller anden lufttørret skinke

10 tandstikkere

Fjern stenene i dadlerne og kom blåskimmelost i hullet. Halver skinken på langs og pak en strimmel skinke om hver dadel. Hæft skinken med en tandstikker og placer dadlerne på en bageplade med bagepapir. Bag dadlerne ved 200 grader i 10-15 minutter til skinken er sprød og gyldenbrun. Server dadlerne lune.

Læs mere

Melon med lufttørret skinke…

22 juli , 2014 - af Maden i mit liv. - Kategori: forretter, lette retter

Dette her er den ultimative frokost og forret, på sommerdage som dem vi har for tiden, hvor temperaturen nemt når over 30 grader om dagen og ikke engang overvejer at smutte under 20 grader om natten og hvor man bare ikke føler trang til at spise særlig meget og slet ikke varm mad.

Den kolde melon læsker dejligt og giver perfekt modspil til den salte skinke. Friskkværnet sort peber og lidt friskplukkede basilikumblade krydrer og bidrager med lidt skarphed – match made in heaven. De der italienere kan altså noget med at skabe fantastisk mad ud af ganske få ingredienser, hvilket i virkeligheden nok er hele hemmeligheden – altså det med at bruge få men gode ingredienser, så hver enkelt virkelig kommer til sin ret.

Jeg elsker cantaloupe melon, men kan man ikke få fat i sådan en fætter, eller kan man bedre lide eksempelvis honning- eller galiamelon, så kan man bare bruge dem i stedet for. Jeg tror, at alle meloner kan bruges til denne her anretning, måske lige med undtagelse af vandmelon. Den væsker for meget og er svær at anrette sammen med skinken, men egner sig så til gengæld fortrinligt til en vandmelonsalat med feta og agurk, som også smager skønt og læsker dejligt her i varmen.

Jeg spiste ovenstående portion til frokost i går og den bestod af 1/4 cantaloupe melon og 3 skiver skinke, men jeg var heller ikke overvældende sulten og spiste desuden 10-15 store, grønne oliven med mandler ved siden af. Jeg vil mene, at en forret til 4 personer kan bestå af 1 hel melon skåret i 12 både og 2 pk. skinke/12 skiver – der plejer at være 6 skiver skinke i de pakker jeg køber. Som frokostret bør man servere 1/2 melon pr. mand og 6 skiver skinke, hvis anretningen skal udgøre hovedbestanddelen af måltidet.

Melon med lufttørret skinke.

1 pers.

1/4 melon (cantaloupe, galia, honning…)

3 skv. lufttørret skinke

6-8 friske basilikumblade – valgfrit

friskkværnet peber

Skræl melonen og del den i 3 både. Halver evt. skinken i 6 strimler på langs, inden de vikles om melonen, så kan det være lidt nemmere at få dem viklet pænt om bådene. Anret de skinkeomviklede melonbåde på en tallerken, drys med basilikumblade og kværn lidt sort peber over. Server straks.

Læs mere
Side 1 af 16212345102030Sidste »