Print Friendly

036-1024x772

Jeg havde fødselsdag i onsdags og det var heldigvis en rigtig dejlig dag. Vi fik jo de lækreste pølser på grillen. Både nogle små tykke grillpølser, som blev ridset i et zigzag mønster, inden de kom på grillen og blev serveret med lunt brød og kartoffelsalat, og nogle lange grillpølser der passede perfekt til både de franske og de ristede hotdogs. Alle var glade og tilfredse med maden og nød smagen af “sommer” og grillede pølser.

 

 

Fødselsdagsgaver var der selvfølgelig også. Jeg elsker at få og modtage gaver og i år var jeg nærmest rendt ind i en sand gaveregn.
Af mine forældre har vi fået en rigtig dejlig gave, nemlig en vaskemaskine til vores nye hus (“vi” betyder, at kæresten fik den ene “halvdel” af den, da han havde fødselsdag i august). Det er en Siemens maskine med alle mulige og ikke mindst umulige funktioner, ifølge min fætter, som arbejder i en El-giganten, og var ham som valgte vidunderet. Jeg har ikke styr på alle de ting den kan, men ifølge ham skulle det var noget nær limosinen indenfor vaskemaskiner, så jeg kan da godt gå hen og frygte, at de har gjort så meget for at gøre det lettere for forbrugerne, at vi slet ikke kan finde ud af det mere. Den står stadigvæk hos min fætter oppe i Elgiganten, men jeg glæder mig rigtig meget til at få den hjem og se den rigtigt an.

Derudover fik jeg :

En stor stegegryde fra Le Creuset.
Fire sorte stentøjskopper som jeg samler på, også fra Le Creuset.
En ny gasbrænder til creme brûlée og lign.
Nye H2O klip klapper, de gamle jeg havde var fra 2001 og døde i september.
En fin spinning guldring med en lille rose.
Et smykkesæt fra Pilgrim med halskæde og øreringe.
Spise med Price kogebogen.
Politikkens store bagebog.
En kogebog med hundredevis af salater.
To store, sorte, firkantede urtepotteskjulere til terassen, når den engang bliver færdig.
En stor Römertopf.
Glas fra Rosendahls grand cru serie.
2 gavekort på hhv. 200 og 250 kr.

Det var vist det hele. Jeg var helt overvældet over alle de gaver og ikke mindst vaskemaskinen – altså så er det jo pludselig ingen sag at flytte i nyt hus, når man har en dejlig familie og venner til at sørge for alt udstyret.

Efter en dejlig dag fulgte til gengæld et par travle dage på arbejde og nu er efterårsferien skudt igang, så der bliver nok ikke mindre travlt i den kommende uge.

I går mødtes vi endnu engang til en super hyggelig aften/nat (ja, vi kommer altid hjem ud på morgenen) med vores madklub. Fantastisk sjov aften som sædvanlig med dejlige og hyggelige mennesker – både kæresten og jeg glæder os allerede til næste gang. Og når man hygger sig sådan hele natten, så må man jo finde sig i, at føle sig en lille smule brugt i dag. Jeg har i hvert fald ikke lavet det store. Dagen er primært gået med opgaveskrivning, da jeg stadig mangler en enkelt af de tre opgaver vi fik for, sidst jeg var på skoleophold i forbindelse med den udvidede lederuddannelse jeg har kastet mig over.

Og nu tror jeg efterhånden, at jeg har gjort mig fortjent til lidt sofahygge og en lille skål chips eller peanuts – skrækkeligt, som jeg trænger til salt i dag.

Pin It on Pinterest

Share This