Print Friendly, PDF & Email

DSCN3628-1024x768

Det her er verdens hurtigste snack. De er perfekte, hvis det skal gå lidt hurtigt og være nemt, men samtidig smage forrygende og se fint ud! Jeg skulle hverken bruge nemme eller hurtige snacks, men jeg havde voldsomt lyst til noget, der smagte skønt og samtidig så lidt godt ud på tallerknen.
Desuden havde jeg en rest butterdej i fryseren, fra jeg lavede indbagte tigerrejer med persillesmør og havde netop fået øje, på et halvt glas med sort oliventapenade i køleskabet. Altså hvor mange tegn havde jeg lige brug for? Selvfølgelig skulle der laves butterdejssnegle.

Jeg elsker oliventapenade, men det er jo ikke alle, der deler min forkærlighed for oliven. Men så er det jo et held, at butterdejssneglene også smager skønt med revet ost, rød eller grøn pesto, chili pesto, frisk ost eller hvad man ellers kan finde på. Derudover tror jeg faktisk heller ikke de er helt dårlige med nutella eller kanelsneglefyld i, altså blødt smør rørt med sukker og kanel, men så tror jeg ikke de egner sig til forret mere.

 

 

Butterdejssnegle med oliventapenade.

1 plade butterdej
6-7 spsk sort oliventapenade

Butterdejen bredes ud på bordet og tapenaden fordeles på dejen. Dejen rulles stramt sammen om fyldet, ligesom til en roulade. Skær snegle i skiver af ca. 1 cm tykkelse og læg dem på en bageplade med skærefladen opad.
Bag sneglene ved 200 grader i ca. 10 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Server lune eller kolde.

Pin It on Pinterest

Share This