Print Friendly

 

Dagen i dag er blevet brugt i huset, med en malerpensel i hånden. Vi er efterhånden ved at bevæge os ind i det sidste
stadie, hvor det gælder afslutning og finpudsning. Finpudsning kan være lidt af et helvede, for en lettere perfektionist
som mig – jeg kan simpelthen blive ved med at se steder som lige skal fuges, mangler lidt maling eller har en forkert
farvenuance og derfor lige skal have et lag mere.

I dag har jeg malet pyntelisterne, der sidder rundt langs lofterne, så de har en farve der matcher loftet helt nøjagtigt. Det tog lidt tid, men blev virkelig flot. Desuden har jeg sørget for, at væggene på badeværelset er malet helt ud til der hvor fliserne begynder – ikke en millimeter før, ikke en millimeter efter men lige præcis.

 

 

Vel hjemme igen syntes jeg vi trængte til lidt at snacke i til Vild med Dans, så det blev til nogle snackchips med krydderi, gulerodsstave, hjemmelavede peanuts, pistacienødder med salt og peber og pretzels fra Tyskland, og endelig rørte jeg lidt hvidløgsdressing til at dippe chips og gulerødder i.

Aftensmaden stod på gode slagterpølser der lige fik en tur på grillen. Til pølserne bagte jeg et focaccia med cherrytomater fra drivhuset, så nu synes jeg faktisk jeg har fortjent at lande i sofaen og flade ud foran fjernsynet med et tæppe og alle mine snacks.

Pin It on Pinterest

Share This