Print Friendly

Ja, så er det jo godt at have de nemme løsninger at ty til.

For selvom dette her jo er en madblog, og jeg hellere end gerne hylder de hjemmelavede ting, og mad lavet fra bunden på den gode, gammeldags måde, så er der jo ingen der siger, at det er forbudt at have nødløsninger i baghånden. Til de dage hvor man ikke lige føler for at lave en butterdej efter oldemors opskrift. Men faktisk godt lige kunne spise en lun og nybagt croissant. Som i – det skal være her og nu! Og fordi det regner og tordner udenfor og det er så mørkt, at man skulle tro dagen allerede var gået.

 

 

Kort sagt, croissanter måtte der til. Nøddåsen kom frem fra køleskabets skjul, blev flået op og 6 nydelige små trekantede dejstykker åbenbarede sig. Croissanterne blev trillet efter alle kunstens regler og kom i ovnen. Marcipan, chokolade, marmelade eller skinke/ost kan kommes i croissanterne, hvis man har den slags lyster, men det havde jeg ikke i dag. Jeg kom nemlig i tanker om noget helt andet –  varm kakao!

Ikke den lækre og fyldige fra Vhalrona – den fortjener faktisk også næsten et indlæg for sig selv, så ikke mere om varm kakao, lavet på økologisk sødmæk, rørsukker og Vhalrona kakaopulver i dette indlæg. Nææææ det var den anden kasse jeg rakte op i skabet efter. Den som indeholder 8 breve “creamy hot chocolate” og som bare skal røres op i lidt kogende vand i en kop.

Croissanter og kakao var færdige på samme tid, og det var ikke engang holdt op med at regne i mellemtiden, så nu sidder jeg her midt i “nydningen”, for ligesom at blive i Bames og Kyllings univers jf. indlæggets overskrift 🙂

Pin It on Pinterest

Share This