Print Friendly, PDF & Email

“Matador- Mennesker, Myter og Minder”.

Per Kuskner. Udgivet af People’sPress, 2011.

De fleste har vist set Matador. Det er i hvert fald de færeste der ikke ved hvem Fru Fernando Møghe, Mads Skjern og Konsulinde Holm er. Serien er flere gange blevet genudsendt på DR og er desuden udgivet på både VHS og DVD, ligesom der er lavet spil, diverse fjernsynsprogrammer og flere bøger om serien.

Den nyeste bog hedder “Matador – Mennesker, Myter og Minder” og den adskiller sig fra de fleste andre “Matador-bøger” ved primært at omhandle Matador skuespillerne og deres erindringer om tiden under og efter Matador, samt den rolle de spillede. Bogen er opbygget i tre dele. I første del møder vi overklassen og de skuespillere der spillede overklasserollerne, fx Marlene Schwarts (Maude Varnæs), Ghita Nørby (Ingeborg Skjern) og Sonja Openhagen (Vicki Arnesen). I anden del møder vi underklassen, fx Kirsten Olesen (Agnes Jensen) og Elin Reimer (Laura). Og i tredie del beskæftiger bogen sig med “alle de andre” fx Per Pallesen (tjener Boldt), Vera Gebuhr (Frk Jørgensen) og Birgitte Bruun (stuepigen Esther).

 

 

Hvor andre Matador bøger oftest omhandler historien omkring tilblivelsen af serien, de tekniske detaljer, kustumer, rekvisitter og ikke mindst de fiktive personers videre skæbne, så handler denne bog om skuespillerne der spillede rollerne. De fortæller om de oplevelser de havde på settet, hvordan folk reagerede på dem i hverdagen efter de blev kendte, hvordan de gik dem efter Matador og små anekdoter. I slutningen af bogen er der desuden et par kapitler for de virkelige nørder, der primært omhandler lyd og billedteknik, ligesom der også er billeder fra diverse locations, fx. Skjerns villa, banegården, rådhuset osv osv.

En fin detalje er, at man udelukkende har brugt nulevende skuespillere i bogen, og at man ikke kun har fokuseret på de store roller i serien, men også har husket en god del af birollerne. Fx er der et kapitel med Ingeborg Skjerns eksmand Holger, men også dem der spillede børnene i både familien Varnæs og Skjern er der blevet plads til.

Læs bogen hvis :

Du som mig elsker Matador og kan se serien igen og igen, og desuden mener at sætninger som “Nu er tungen på bordet igen, Oscar!” burde sættes i glas og ramme:-)

Pin It on Pinterest

Share This