EmediateAd
MADEN I MIT LIV!

Honningkagehjerter…

22 november , 2012 - af Maden i mit liv. - Kategori: bagværk, jul, kage

Det her er vist første gang jeg har prøvet at blogge, om noget mad jeg rent faktisk ikke har lavet endnu. Men sagen er den, at jeg har fået henvendelser fra flere af mine læsere, efter jeg bloggede om den honningkage fordej, jeg havde lavet efter Claus Meyers opskrift. Og henvendelserne er alle gået på, om jeg ikke kunne blogge hele opskriften – også selvom opskriften altså ikke er testet og kagerne ikke bagt endnu?

Og det kan jeg jo sådan set godt, for jeg har jo hele opskriften liggende, og der er sikkert andre end mig, der er interesseret i at få lavet fordej til honningkagehjerter, så man kan bage sine egne når vi når ind i december.

Som jeg skrev i indlægget om fordejen til honninghjerterne, så mener Claus Meyer, at dejen skal hvile mindst en måned, inden man bager honningkagerne, imens Camilla Plum mener, at 2 dage er bedre end ingenting. Alt der indimellem må vel så være fint :)

Min fordej kommer vist til at hvile i ca 14 dage, men så har jeg altså heller ikke tålmodighed til at vente mere. Til den tid kommer der selvfølgelig et indlæg med de færdige honningkagehjerter.

Honningkagehjerter.

20 stk.

2 æggeblommer

10 gr potaske

1 kg honningkage fordej

10 gr hjortetaksalt

5 gr stødt kanel

5 gr stødt ingefær

5 gr stødt nellike

smeltet chokolade til pensling

Kom æggeblommerne i en skål og rør potaske ud heri. Sørg for der ikke er nogen klumper. Bland ægget med fordejen og tilsæt herefter hjortetaksalt og de resterende krydderier. Ælt dejen godt sammen – 6-8 minutter i hånden eller 6 minutter i røremaskine (3 minutter ved lav hastighed og 3 minutter ved fuld hastighed).

Rul dejen ud på et meldrysset bord, ca 4 mm tyk. Skær den ud som hjerter. Bag hjerterne ved 180 grader i 8-10 minutter. Mærk forsigtigt på hjerterne om de er færdige, de må ikke kunne falde sammen. Afkøl på en bagerist.

Honningkagerne er meget hårde lige efter bagningen, så de skal pakkes i en boks med et fugtigt klæde over og stilles i køleskabet i 3-4 dage. Herefter er de lækre og bløde. Overtræk honninghjerterne med chokolade, men overtræk kun dem der skal bruges. Resten kan holde sig i minimum 1 måned i køleskabet uden at blive tørre.

Print Friendly
Tilbage

7 kommentarer


  1. Nov 23, 2012
    2:09 pm

    Elsebeth

    Jeg skal nok vente med at bage, til 14 dage før jul, da jeg ikke selv “går så meget til makronerne”. Min fordej har nu holdt et års fødselsdag; den fejrede jeg dog ikke – det glemte jeg også!!! Hvis mine ikke bliver meget gode, så bliver jeg #€&§$-tosset. Men det er vist på tide, jeg får lavet næste års fordej – den holder sig fint, sådan én …
    Held og lykke med dine honningkager!


    • Nov 23, 2012
      2:18 pm

      LaTascha

      Elsebeth – I lige måde. Jeg er sikker på, at dine honningkager bliver helt fantastiske, det er i hvert fald ikke fordi fordejen ikke har hvilet længe nok :-) Så nu må vi bare håbe, at du husker at spise dem, når du har bagt dem ;)


  2. Nov 28, 2012
    10:48 am

    CharlotteJac

    Hej LaTascha

    Jeg lavede fordejen lige da jeg så den hos dig – tak iøvrigt for en dejlig blog jeg ofte bruger – har lige set du har lagt hele opskriften på, og tror der mangler hjortetakssalt 10gr. hvis det er Meyers opskrift.
    Glæder mig helt vildt til næste uge hvor jeg vil lave hjerter af dejen.


    • Nov 28, 2012
      1:04 pm

      LaTascha

      Charlotte – Tusind tak for din ros og for dit spørgsmål ang. hjortetakssalt. Jeg er nemlig selv meget i tvivl. Sagen er den, at jeg har bogen “Jule Almanak” af Claus Meyer, hvori jeg har fundet opskriften. Og i den står der hjortetakssalt i ingredienslisten, men nede i udførelsen står der ikke noget om hvornår det skal tilsættes. Derfor googlede jeg Claus Meyers opskrift på honningkager, og i de 2 opskrifter jeg fandt, stod der ikke noget om hjortetakssalt, men derudover var opskrifterne identiske. Og fordi jeg ville være 100 % sikker, inden jeg skrev en opskrift på bloggen, kiggede jeg til sidst i bogen “Meyers Bageri, hvori honningkageopskriften også står, men her stod der heller ikke noget om hjortetakssalt. Så hvad nu????

      Har du en løsning? :)

      Mange hilsner fra

      Anne.


  3. Nov 29, 2012
    8:42 am

    CharlotteJac

    Jamen burde jo have vidst du har gjort forarbejdet grundigt :) da jeg google opskriften var det den med hjortetakssalt jeg først så på. Nu blev jeg jo så nysgerrig om skal der/skal der ikke hjortetakssalt i, og jeg må sige at de fleste steder står der ikke noget som du selv skriver.
    Så prøvede jeg at facebooke Claus Meyer og sørme om der i et opslag d. 20. November står om hans honningkagehjerter.
    Kigger i kommentarer til indlægget og en Kim Rasmussen nævner på et tidspunkt noget om glemt hjortetakssalt i opskriften – nu bliver jeg forvirret :D Har sendt dig indlægget på FB.
    Ja hvad nu??? Tror jeg afventer hvad du beslutter og gør det samme :D Øhh nej ikke tror – ved :)


    • Nov 29, 2012
      4:45 pm

      LaTascha

      Charlotte – Jeg tror dette her efterhånden kræver et indlæg på bloggen ;)

      Hjortetakssalt eller ikke??? :) Jeg er på sagen – vi skal nok få det løst inden vi laver den færdige dej. Vi gider ikke sidde med 1 kg uspiselige honningkagehjerter :D


      • Nov 29, 2012
        6:12 pm

        CharlotteJac

        Århhh vil du virkelig? Bliver spændende – og lige mine tanker med alle de mange mislykkede kager man har glædet sig til at pynte og spise og snart har lovet gud og hver mand en smagsprøve på :D

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *