Print Friendly

Så er endnu en dejlig jul overstået, og i dag er vi startet på arbejde igen. Nu er det jo kun for to dage, så har vi jo fri i 4 dage igen, så det gør ikke så meget 🙂 Jeg fejrede jul sammen med min familie hos min mor og far. Menuen stod på and, svinekam, julemedister og diverse klassisk tilbehør. Derudover var der selvfølgelig vin, øl, vand, julesmåkager, slik og konfekt samt diverse nødder og frisk og tørret frugt. Kort sagt, alt hvad der hører til en klassisk, dansk jul.

Gaver var der også, faktisk i en sådan overflod, at de ikke kunne være under træet allesammen, men måtte lægges langs væggene i stuen Og det til trods for, at vi kun var 5 personer, og der ikke var nogen børn til stede. Det er mange år siden, at vi har fået så mange gaver, men vi har vist været gode til at få noget for pengene i år.

 

 

1. juledag gik med hygge på sofaen, lækker restemad, slik og diverse julefilm. Blandt andet Disneys “A Christmas Carol” med Jim Carrey, “Fars Fede Juleferie” og “Jul i den gamle Købmandsgård”, og 2. juledag var vi til julefrokost i min familie med endnu mere god mad og hyggeligt selskab.

Nu har vi jo så nytåret at se frem til, men inden da håber jeg, at alle Jer der læser med herinde har haft en lige så fantastisk jul som mig, og så vil jeg gerne slutte indlægget af med, endnu engang, at ønske Jer alle en glædelig jul, og så et lille stemningsbillede af mine forældres fine juletræ med fuld blus på – både de elektriske og de levende lys 🙂

Pin It on Pinterest

Share This