Print Friendly

Så er jeg hjemme igen, fra en helt fantastisk vinterferie i yndlingsbyen over dem alle 🙂 Vi landede i lufthavnen i går, og blev hentet af mine forældre, som havde lavet aftensmad til os. Efter aftensmaden fik vi varm chokolade med flødeskum, lavet på den lækreste valrhona chokolade, og nybagt franskbrød med smør. Så var der lige en håndbold semi finale, som vi skulle have overstået, og så var vi ellers klar til at komme i seng. Pænt trætte.

 

 

Dagen i dag er gået med afslapning og opladning. Vi har spist sen morgenmad, hygget på sofaerne med dynerne og set en helt masse afsnit af Friends. Nu skal vi lige se håndbolddrengene banke spanierne, så vi kan få noget guld på bordet og blive verdensmestre, og fra i morgen er det hverdag igen. Det betyder, at der skal gang i gryderne igen, og så må jeg jo også hellere få blogget lidt om vores tur til New York.

Pin It on Pinterest

Share This