Print Friendly

Vi startede vores tur til New York klokken 7.40 fra Billund fredag morgen med et stop i Manchester. Vi havde begge to spist lidt morgenmad hjemmefra, for selvom der står på billetten, at der vil blive serveret morgenmad undervejs, så er det aldrig helt til at vide, hvad det enkelte flyveselskab forstår ved morgenmad. Fx har jeg ofte prøvet, at få serveret en muffin og et glas juice, samt kaffe eller the. Det mætter altså ikke specielt.

Denne her gang var morgenmaden dog ud over al forventning, og jeg var næsten ked af, at jeg havde spist rugbrød med ost hjemmefra, for jeg kunne faktisk ikke spise ret meget. At langt det meste var økologisk, gjorde det jo bestemt ikke dårligere. Der var pære/banan yoghurt (totalt yndlings), friske grov eller almindelige rundstykker og rugbrød, som stewardessen gik rundt og bød os fra en kurv, smør, skæreost,  pikantost, camembert ost og et lille glas marmelade. Desuden blev der serveret æble og appelsinjuice og kaffe eller the i rigtige kopper – skønt ikke at skulle balancere med en plastik eller flamingokop.

 

 

Alt i alt en fin flyvetur med perfekt service på trods af, at det er det mindste fly jeg nogensinde har fløjet med. Tror ikke der kunne sidde 50 personer i det, men ok, hvor mange mennesker rejser lige fra Billund til Manchester hver dag? 🙂

Vel ankommet til Manchester havde vi lidt over 1 times ophold, til vi skulle videre med næste fly. Det var til gengæld en ordenlig basse fra American Airlines – så det var dejligt. Foretrækker at flyve med relativt store fly over Atlanten, det bumler altså ikke helt så meget som med de mindre, og selvom jeg ikke er bange for at flyve eller bliver luftsyg, hvis der er turbulens, så synes jeg bare, det er irriterende, at man skal sidde der og holde på glas og flasker, for at det hele ikke skal vælte.

Turen over Atlanten gik også smertefrit. Efter 1 times forløb blev vores middag – bestående af oste tortellini med dampet broccoli, blandet salat med ranch dressing, brød, smør og cookies – serveret. Desuden fik vi hvidvin og vand til. Og så var det ellers bare at hvile/vente de næste timer – kæresten så film, jeg læste en bog, og så drak vi lidt øl, spiste lidt chips fra lufthavnen i Manchester og snakkede. Billedet er taget, da vi fløj henover Canada. Og jeg kan kun sige, at det må være virkelig koldt at bo i Canada lige nu. Alt det hvide er frosne floder og søer – brrrrr!!!

Ca. halvanden time inden ankomsten til JFK airport, fik vi serveret snacks. Igen, det er meget forskelligt hvor meget eller lidt der serveres, og det kan mærkeligt nok også variere fra gang til gang, selvom man flyver med det samme selskab. I hvert fald er vi fløjet til New York med American Airlines adskillige gange, og jeg har aldrig fået så stor en snack serveret. Der var en lun sandwich med skinke og ost, og honning-senneps mayonnaise til at komme i sandwichen. Derudover var der en lille pose med tørret frugt, en lille pose chips, en mini toblerone, en pakke saltkiks og en mini flødeost til at dippe kiksene i. Velbekomme!

Vel ankommet til New York fandt vi den rigtige sub og satte kursen mod Penn Station, som vores hotel lå lige i nærheden af. Vi har jo efterhånden prøvet at lande i New York en del gange, så der er ikke rigtigt noget at stresse over der – i stedet nød vi stemningen, duften og lyden af New York. Skønt at være tilbage igen.

Vi blev installeret på et rigtig hyggeligt værelse – med den bedste udsigt jeg nogensinde har haft på et amerikansk hotelværelse…

Jeg gik hen til vinduet, og trak gardinerne (som af en eller anden grund altid er trukket for) fra, og dette var synet der mødte os. Impire State Building lige udenfor vinduet – velkommen til New York, du! 🙂

Efter at have pakket ud (der er heldigvis altid strygejern og strygebræt på hotelværelserne), satte vi kursen sydpå mod et supermarked. Vi skulle have lidt yoghurt og juice til morgenmad, for selvom det er lidt nemmere at rejse vestpå end østpå mht. jetlag (i hvert fald for os), så vågner vi altid MEGET tidligt de første dage. Selvom der er masser af diners og restauranter, der har døgnåbent, så er det nu meget rart at kunne få lidt morgenmad på værelset, hvis man har lyst. Derfor er det også helt perfekt, at rigtig mange hotelværelser har både elkedel og en lille bakke med instant coffee og thebreve samt køleskab på værelset. Faktisk har alle dem vi har boet på, også haft gratis ismaskine på gangen, så vi har egentlig aldrig manglet noget 🙂

Efter at have snust lidt rundt i supermarkedet og gået en lille tur var klokken henad 18.30, og vi blev enige om at få lidt aftensmad. Jeg fik en triple decker kylling-bacon sandwich med sweet potato fries (jeg er helt vild med dem, og spiser så mange jeg kan, når vi er i New York). Ved siden af sandwich og pommes frites var der den obligatoriske lille portion cole slaw og en pickle.

Kæresten fik en burger med almindelige pommes frites, og selvom burgeren måske ser lidt kedelig ud, så er der ikke nogen steder i verden, hvor de i den grad kan finde ud af at lave en lækker burger. Bøffen er grillet og det hele serveres som på billedet, hvorefter man selv bygger sin burger og kommer de ønskede saucer og dressinger i. Der står som regel en lille bakke, med et bredt udvalg, på bordene.

Vel hjemme på hotellet igen – med en bøtte Ben and Jerry is under armen, mødte der os dette syn. Wauuu… Resten af aftenen stod på is og lidt fjernsynskiggeri, inden vi lagde os til at sove.

Efter morgenmad på hotellet begav vi os ud i byen på jagt efter en bus uptown. Jeg elsker at køre med bus på Manhattan – hvis man køber et ugekort til subway’en, hvilket vi altid gør fordi, det er den nemmeste måde at komme rundt på, så gælder kortet også til alle busserne, samt svævebanen til Roosevelt Island, hvis man skulle have planer om at komme derover. Man kan selvfølgelig købte et dagskort eller 2 dages kort til Jump-on / Jump-off busser, men for det første er det ret dyrt, for det andet kører de jo kun til turiststederne, så jeg synes, det er ret meget spild af penge.

Kør istedet et par ture med bybusserne – det er meget nemt at finde ud af, for busserne kører enten på langs eller på tværs af Manhattan, så de kører den samme rute frem og tilbage. En køretur fra den sydlige ende af Manhattan til den nordligste ende af Harlem tager ca. 80 minutter, og så får man altså en helt masse ting at se, som man ikke ser, hvis man kun kører med subway’en eller jump-on busserne. Og ser man noget spændende, trykker man jo bare på klokken og står af 🙂

På vej hen til busstoppestedet kom vi forbi bygningen hvor Michael Bloomberg, som er New Yorks Borgmester, har sit kontor. Kæresten er ekstremt interesseret i amerikansk politik – faktisk tror jeg, han kan nævne samtlige præsidenter, deres regeringstid, deres fødsels og dødsår, intriger, dramer osv, så selvfølgelig skulle han have et billede 🙂

Vi stod af bussen ved endestationen, helt oppe ved den nordligste del af Manhattan og med kig til George Washington Brigde, som forbinder Manhattan, og faktisk også New York, med staten New Jersey, som ligger på den anden side af Hudson River. Det var fint vejr og dejlig lunt, så vi gik en lille tur rundt deroppe, inden vi fandt en bus tilbage igen. For at få lidt nyt at se på tilbagevejen, gik vi et par gader ind, inden vi tog en bus down town.

Vi stod af ved 42. street, den gade som løber direkte ud i lyshavet på Times Square, men vi valgte istedet at stå af ved Bryant Park, som ligger lige bagved biblioteket. Det er i denne her park, amerikanerne holder picnic på græsset, og ser film på storskærm om sommeren (se evt. mine sommerbilleder fra parken), men nu var parken istedet lavet om til en kæmpestor vinterforlystelse.

Alle storskærmene er taget ind for vinteren, og istedet er græsplænerne blevet dækket af brædder. I midten af parken er der anlagt en stor skøjtebane, og på resten af brædderne er der lagt blåt tæppe ud for at underbygge frost og vintertemaet. Her er der desuden placeret masser af borde og stole, så folk kan få et hvil, ligesom forældre ikke behøver at stå op og vente, imens deres børn suser rundt på isen. En rigtig fin detaljle, synes jeg.

Udover skøjtebanen og det store blå område med borde og stole er der rejst et enormt, midlertidigt telt. Her kan man leje skøjter og betale, ligesom man også kan sidde ned og puste ud, købe sig en snack eller lign. Den hvide bygning i baggrunden er for øvrigt bagsiden af biblioteket.

I den modsatte side af skøjtebanen er der opført en midlertidig restaurant – også med udsigt til de skøjtende. Jeg synes det er helt vildt, at denne her to-etagers restaurant ikke står her om sommeren, og bare bliver rykket ned, når skøjtebanen fjernes. Den er helt vild stor, og det er absolut ikke en lille teltagtig sag, der lige kan klappes sammen 🙂

For at det ikke skal være løgn, så er der en lounge med hvide lædersofaer i restauranten, ligesom hvert bord har sin egen lille personlige terassevarmer.

Bagved skøjtebanen fandt vi den gamle karussel fra i sommers, nu fint julepyntet. I det hele taget er der mange steder i New York, hvor der stadig hænger masser af julepynt. Jeg kan faktisk godt huske, fra vores vinterferie derovre for snart 4 år siden, at de er meget længe om at få pynten ned, men jeg havde glemt det igen. Egentlig synes jeg det er en lille smule hyggeligt, og lidt lys og gran gør jo ikke nogen skade 🙂

Hvis man nu ikke lige havde lyst til at slænge sig i de hvide lædersofaer, så var der også mulighed for servering ved de små huse i parken. Også her var der opsat små terassevarmere ved hvert bord, og så var der de hyggeligste små, grønne sofaer hængt op i loftet.

Og så var der sørme også en bålplads placeret i midten. Beklager det lidt uskarpe billede, men der kom altså lidt røg op af og til 🙂

Det var faktisk ret lunt rundt om bålet – enkelte havde endda smidt jakken. Folk drak øl og varm kakao, og der var en rigtig hyggelig og god stemning.

Jeg kaprede et par taburetterm og kæresten hentede varm kakao, og så sad vi ellers der og hyggede os og nød stemningen.

Efter en lille times forløb satte vi kursen hjemad mod hotellet, hvor vi blev mødt af den mest fantastiske solnedgang. Hele himlen var lyserød, og solen kunne akkurat skimtes mellem 2 blokke. Endnu engang snakkede vi om, hvor heldige vi var med udsigten 🙂

Og herefter var det blevet tid til at gå ud og finde lidt aftensmad. Valget valdt på en hyggelig, lille restaurant på 9. Avenue ved 51. street. Desværre var lyset ikke så godt til fotografering, og egentlig var min mad heller ikke så dekorativ. Tuna melt med pommes frites er jo ikke ligefrem et orgie i farver, men det smagte fantastisk. Ristet brød med skøn tunsalat og smeltet mozzarella på toppen. Mums.

Kæresten fik en lækker Cobb Salad med salat, tomater, agurk, løg, bacon, æg og grillet kylling. Desuden ranch dressing og blue cheese “on the side”. Igen, ikke det mest fantastiske billede, lyset var simpelthen for dårligt, men det smagte dejligt, og vi blev, som sædvanligt, mere end mætte.

Og så var det ellers bare hjem på hotellet og se dyner – bortset fra, at vi altså lige kom til at købe en lille jordbær milkshake med op på værelset til dessert 🙂

Pin It on Pinterest

Share This