Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Vinterferie New York 2013, part 3…

8 kommentarer
Rejser/ture

Efter den solide brunch søndag morgen besluttede vi os for, at spise en lidt lettere morgenmad ved bordet på vores hotelværelse, så kæresten smuttede ned på gaden for at hente friskbagte bagels, blåbærmuffins, kaffe og juice. Er i øvrigt vild med den detalje, at flødeost og smør automatisk følger med, når man køber en bagel om morgenen. Klasse!

 

 

Mandag var desuden dagen, hvor Barack Obama skulle genindsættes i sin 2. valgperiode som præsident, så samtlige nyhedskanaler og morgenshows sendte direkte fra Washington. Vi fulgte lidt med, mens vi snakkede og spiste morgenmad, men der var over 5 timer til det egentligt gik igang, så der var ikke så meget at hidse sig op over endnu. Mindede egentlig lidt om dr1 og Tv2, der møder op og sender direkte fra klokken 6 om morgenen, inden en eller anden kongelig begivenhed i Danmark 🙂

Efter morgenmaden gik vi lidt rundt, indtil vi endte ved Pier 17 for enden af Fulton Street. Vi var også et smut forbi i sommers, der ligger billeder her, men da var det næsten for varmt til, at vi rigtigt gad kigge på de forskellige butikker. Nu var det derimod rart at komme lidt ind i varmen, og så kunne jeg jo heller ikke lige nære mig, for at gå ind i den store butik fyldt med julepynt, som ligger på 1. etage.

Og udover, at de havde 50 % på ALT i hele butikken, nu har det jo også lige været jul og det er jo ikke ligefrem turistsæson, så havde de sørme også pyntet et fint lille Yankees juletræ. Altså det må man give dem, amerikanere gør godt nok ikke noget halvt 😉

Vi købte nu heller ikke noget i butikken denne gang. Tror det bliver sådan lidt for overvældende for mig, når jeg pludselig står omgivet af 1000 forskellige slags juletræskugler og ligefrem skal VÆLGE imellem dem 🙂 Men der er bestemt mange fine ting, og noget for enhver smag – også dem der interesserer sig for kager og mad, så jeg kan bestemt opfordre til, at man kigger ind i butikken, hvis man alligevel er på Pier 17.

Efter at være kommet i julestemning 😉 satte vi os op i det store, åbne galleri og drak en kop kaffe og nød udsigten ud over det sydlige Manhattan og Brooklyn – nu havde vi jo netop rendt rundt på den modsatte side (DUMBO) dagen forinden. Siddeområdet er i øvrigt tilknyttet en hel passage af alle mulige små fastfood barer – der er noget for enhver smag, uanset om man er til hotdogs, burgere, thaimad, sushi, pizza, kager, smoothies, kaffe eller is.

Man køber sin mad og sætter sig ved et bord og hygger sig.

Og om sommeren sætter man sig selvfølgelig udenfor og slænger sig i en liggestol og spiser sin mad, imens man nyder livet. I det hele taget bliver jeg gang på gang positivt overrasket, over den måde man formår at opveje, at de fleste new yorkere ikke har egen have eller terasse. Der er offentlige bænke, borde, stole, parasoller, og så altså også liggestole, i hundredevis.

Efter lidt kaffe og en blandet boks fra en Deli til frokost, tog vi en tur med Staten Island Ferry. Jeg har beskrevet turen tidligere, blandt andet her, for vi har sejlet med færgen masser af gange efterhånden, men jeg kan altså ikke gøre for det. Jeg synes den lille sejltur på 20 minutter hver vej er drønhyggelig.

Køb noget varmt eller koldt at drikke, sæt Jer godt tilrette på en god bænk ved vinduet, og nyd synet af havnen, Ellis Island, frihedsgudinden, skibene og ikke mindst den smukke skyline, der for alvor kommer til sin ret på afstand. Overvej evt. også at tage turen om aftenen og nyd det fantastiske syn af de tusinder og atter tusinder af lys, der tegner Manhattans skyline by night.

Udover at fungere som bindeled mellem Manhattan og Staten Island, så er færgen også en stor turist attraktion, idet der er perfekt udsigt til frihedsgudinden fra øverste dæk. Ofte er der mange flere turister end lokale med færgen.

Vel tilbage på Manhattan, og med fast grund under fødderne, gik vi gennem Battery Park langs vandet op mod vores hotel på 34. street. Battery park er den sydligst beliggende park på Manhattan, og det er blandt andet her, at skibene der sejler ud til Frihedsgudinden ligger til.

Bag træerne på billedet kan man se ét af de nye World trade tårne ved Ground Zero og bag lygtepælen, til venstre i billedet og næsten skjult bag et hus, ligger One Tower. Det lille tårn er næsten færdigt, det forventes indviet her i 2013 og det bliver ikke højere – det gør One Tower derimod. Der mangler nemlig stadig en ordenlig bid, selvom det allerede er meget meget højt.

Mens vi gik hjem langs vandet, gik solen ned, og det her syn kunne jeg simpelthen ikke stå for. Smukkere bliver det vist ikke.

Og så var der jo lige det der med aftensmaden. For Obama skulle jo holde tale, og vi skulle se højdepunkter fra eftermiddagens gåtur, reportager og ikke mindst Obama’s takketale og dansen med Michelle. LIVE!!! Ok, altså live i fjernsynet 🙂

Så vi tog lidt aftensmad med op, og dækkede bord på værelset for anden gang den dag. Og så stod den ellers på masser af forskellige slags kylling og kartoffelbåde, en præsident i fjernsynet og råhygge fra klokken 19 og resten af aftenen 🙂

Subscribe
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Dina
11 år siden

Hvor mange kilo to i lige på i den uge? :PPP

Monsterscircus
11 år siden

Åh endnu dejlige billeder! Det billede af frihedsguinden er så smukt. Hvis det var mit, skulle det helt sikkert op på væggen! Jamen altså så blir det da vist ikke vildere, at komme til at opleve det med familien! Ja og så udvalget af råvarer må være ubegrænset! Ej glæder mig allerede til at se billeder fra den tur 🙂 ha en dejlig aften

Mette
11 år siden

Jeg er helt vild med dine NY reportager. Du er virkelig god til at beskrive steder og stemninger, så jeg lever jeg helt ind i det. Tak for det:)

C'est la vie by G
11 år siden

Jeg er bagud med indlæg, og mangler blandt andet fra NYC, Berlin, Paris og Rom men mine pics er slet heller ikke så fantastiske som dine her!

Jeg må helt sikkert afsted snart da… Får totalt abstinenser nu, haha 🙂