Print Friendly

Jeg er fra tiden, før der lå en pizzashop på hvert eneste gadehjørne, og pizzamel og durumhvede var noget helt almindeligt i butikkerne. Da jeg var lille, var der ikke noget, der hed en pizzasten og hvis nogen var kommet med forslag om at lave en pizza på grillen, ville man formentlig have troet, de kom fra en helt anden planet.

Min mor og moster, og alle de andre vi kom hos, lavede pizzaer på en bund af franskbrødsdej, bagt med hvedemel og gerne i en bradepande i ovnen. Sådan! Og hold da helt op hvor smagte de fantastisk. Det galt altid om at få et stykke af kanten, der primært bestod af en tyk bund med fyld, fordi dejen hævede mod bradepandens sider under bagningen.

Barndommens pizzaer har åbenbart gjort et uudsletteligt indtryk, for den dag i dag er min absolutte yndlingspizza en deep pan – det er bare meget meget svært at få noget, der bare tilnærmelsesvis minder om en deep pan pizza herhjemme. Ofte har jeg bestilt en deep pan pizza og siddet tilbage med fornemmelsen af, at det eneste jeg havde fået ud af det, var en merpris på 10 kr og en pizzaæske med et “deep pan” logo. Jeg kan vitterligt ikke se, at bunden er specielt meget tykkere end på de almindelige pizzaer, så dem er jeg efterhånden holdt op med at købe.

I USA har de for alvor fattet, hvad det drejer sig om, for her sælges de tykkeste, lækreste og svampede pizzaer med en masse fyld på, men det hjælper jo ikke mig, når jeg sidder i Vejle og vil have en pizza lørdag aften. Men så var det, at jeg fik en idé. Jeg er jo vild med focaccia og putter gerne en masse forskelligt ovenpå, fx oliven, rosmarin og havsalt, cherrytomater eller revet ost. Hvorfor ikke lave en focacciadej og så transformere hele herligheden om til en pizza?

Lørdag aften skulle forsøget så afprøves, så jeg lavede en portion focacciadej efter min sædvanlige opskrift. Efter hævningen blev dejen vendt ud på et stykke bagepapir og presset i pizzafacon – udover at blive til en dejlig tyk pizzabund var det også meget nemmere at lave pizzadej på denne her måde. Ikke noget med hverken æltning eller udrulning.

Bunden blev efterhævet og så fordelte jeg tomatsauce, grofthakket pepperoni og frisk mozzarella plukket i mindre stykker på den. Efter en tur i ovnen var pizzaen hævet yderligere og nu var der tale om en deep pan pizza, som jeg synes den bør være. Den var helt perfekt. Bunden var svampet og lækker, (jeg bliver altså aldrig heeeeeelt så vild med de tynde, sprøde pizzabunde, som med de tykke 🙂 ), og fyldet var trængt godt ned i dejen under bagningen og havde givet yderligere smag. Mums. Vi endte med at spise hele pizzaen og blev ret overmætte, men det var det hele værd. Nøøøøj, den pizza skal gentages inden alt for længe – faktisk får jeg chancen allerede på onsdag, hvor vi får et vennepar over til hjemmelavede pizzaer, både de tynde og de tykke.

 

 

Eneste lille ting, som jeg vil gøre anderledes en anden gang, er mængden af fyld. Jeg havde ellers kommet en pæn mængde fyld på pizzaen, også i forhold til hvor meget jeg normalt bruger til en almindelig pizza, men alligevel var det som om, at det ikke helt fyldte nok på den tykke bund. Desuden var bunden jo hævet yderligere op under bagningen, og således var der blevet lidt ekstra god plads mellem noget af fyldet. Næsten gang får den hele armen og ikke mindre end 2 hele kugler mozzarella – så tror jeg også den er hjemme! 😀

Focaccia pizza.

2 pers.

3 dl lunkent vand

25 gr gær

1 tsk salt

1/2 tsk sukker

3 spsk olivenolie

150 gr durumhvede

300 gr hvedemel

1 spsk olivenolie

Desuden fyld til pizzaen, fx – tomatsauce, pepperoni og frisk mozzarella.

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt, sukker og 3 spsk olie. De to slags mel kommes i dejen og den røres sammen med en ske. Dejen er rimelig klistret og det skal den være. Dæk dejen til og sæt den til hævning i 1 time. Efter hævning vendes dejen ud på et stykke bagepapir. Fugt hænderne og pres dejen ud i en cirkel på en tykkelse på 1,5-2 cm. Hæld 1 spsk olie ud på bunden og fordel den med fingerspidserne. Lad dejen efterhæve ca. 30 minutter.

Tænd ovnen på 250 gr og sæt en bageplade derind. Fordel tomatsauce, peperoni og frisk mozzarella på bunden. Tag den varme bageplade ud af ovnen og træk pizzaen herover på, ved at hive i bagepapiret. Sæt pladen tilbage i ovnen og bag pizzaen ved 250 grader i 15 minutter, til bunden er gennembagt og osten smeltet og gylden. Server pizzaen rygende varm, gerne med en grøn salat til.

Note. Man kan selvfølgelig også bare bruge en pizzasten. Jeg synes bare resultatet med at opvarme en bageplade og smutte pizzaen herover på giver et rigtig lækkert resultat.

Pin It on Pinterest

Share This