Print Friendly

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har kreeret hjemmelavet sushi. Og det er faktisk en skam, for vi herhjemme er jo begge to enige om, at det smager fantastisk. Fordelen ved hjemmelavet sushi er selvfølgelig, udover at det er væsentligt billigere, end det man kan købe, at man selv kan sammensætte de forskellige smagsvarianter, i stedet for at nøjes med de varianter der står på menukortet. Og på den måde, kan man jo lave det ultimative stykke sushi.

En af grundende til, at det er så længe siden, jeg har fået lavet sushi må vist også skyldes, at vi her i Vejle har ikke mindre end 5 sushibarer/restauranter, som laver ret så udmærket sushi. Faktisk har 2 af stederne oven i købet running sushi til meget rimelige penge, så man kan bestemt ikke sige, at vi går ned på sushi her i byen, også selvom det betyder, at vi måske ikke får lavet det så tit derhjemme 🙂

Her i huset er vi vilde med ruller, dem der kaldes maki, fordi der kan sammensættes så mange forskellige smagsnuancer i sådan et lille, fint. Jeg kan også rigtig godt lide nigiri sushi, men der står smagen mere alene, fordi en nigiri ofte “bare” består af ris med et stykke fisk ovenpå.

 

 

Jeg er vild med California Rolls, og da jeg både havde mango, og avocadoer der var modne, var det jo oplagt at lave sådan nogle. California Rolls bliver ofte lavet med crab sticks, men jeg synes altså, det smager mindst lige så godt med store, lækre rejer. For at give et pift til det hele rørte jeg mayonnaise sammen med lidt chilipulver og for at rullerne med reje, avocado, mango og mayonnaise ikke skulle blive alt for “bløde” at tygge i, tilsatte jeg lidt crunch i form af agurkebjælker. Rullerne blev, som sædvanligt, en kæmpe succes og nu har jeg bestemt mig for, at der ikke skal gå så lang tid, før jeg laver hjemmelavet sushi igen.

Jeg havde et sushi kit stående i skabet, som efterhånden var blevet noget støvet og det bestemte jeg mig for at udrydde i dag. Jeg brugte faktisk også et sushi kit den første gang jeg lavede sushi, men siden har jeg fundet ud af, at det er lige så nemt bare at købe ris, riseddike og tang. Dog vil jeg sige, at hvis man gerne vil prøve at lave sushi selv, men ikke er sikker på, at det er noget man vil blive ved med, så kan jeg kun anbefale, at man køber et sushi kit. På den måde får man ikke købt mere, end man skal bruge, og hvis man får blod på tanden, kan man så investere i “sushi gejl” sidenhen.

Risene blev kogt i formiddags og rørt sammen med riseddiken, inden de fik lov til at køle af. Herefter fordelte jeg ris i et tyndt, firkantede lag på tangstykkerne, smurte chili mayonnaise ud i en tynd stribe på midten og lagde rejer, agurk, avocado og mango i meget tynde bjælker ovenpå. Det er vigtigt, at man ikke overfylder rullerne, for så kan de ikke rulles sammen. Less is more. Fugt tangstykket i enderne med lidt vand, på den måde klistrer de bedre sammen og rul så det hele sammen vha. den lille medfølgende bambusmåtte.

Rullerne kom på køl 1 times tid og herefter skar jeg dem i stykker af ca. 1,5 cm. tykkelse med en skarp kniv dyppet i koldt vand. Rullerne blev anrettet på et fad og serveret med soya og wasabi – kæresten fik desuden lidt sød chilisauce at dyppe i, men han er heller ikke til wasabi.

Jeg har fået en last – hvis man da kan kalde det det. Jeg er blevet fuldstændig bidt af spinning. Noget jeg ellers aldrig nogensinde havde troet, jeg ville kunne lide. Faktisk har jeg altid hadet motionscykler og er gået i en lang bue udenom dem, når vi har trænet i diverse fitness centre. Jeg synes som regel, man får gevaldig ondt bagi, og der går ikke mere end 5 minutter, så sveder jeg som et svin og desuden keder jeg mig. Jeg er jo vant til at cykle i naturen, så jeg kunne slet ikke forholde mig til, at jeg ikke kom nogen steder hen på cyklen og at luften var så plumret og varm. Men det var inden jeg kom op på en spinningcykel.

Vi startede faktisk i fitness centret sidste år i oktober, men det er ikke før i sidste uge, at jeg kom til min første spinningtime – voldsomt opmuntret af både kæresten og vores kammerat, som vi træner sammen med. Og hold da op hvor er jeg gået glip af noget. Jeg er jo sådan et konkurrencemenneske, så jeg har en helt lille fest ud af at sidde der og holde øje med mit pulsur og min max puls og sørge for, at det passer med instruktørens instruktioner. Og så er man bare gennemblødt og “brugt” på den gode måde bagefter. Jeg må nok erkende, at jeg er hooked og jeg er glad for, at det lykkedes de to herrer, at overtale mig til at tage en time sammen med dem. Tænk på, hvad jeg ellers ville være gået glip af? 🙂

Pin It on Pinterest

Share This