Print Friendly

Efter vi havde været ved Brandenburger Tor, tog vi med U-Bahn ind til Wittenbergplatz for at komme i Kadewe eller Kaufhaus Des Westens, som det jo oprindeligt hedder. Kadewe blev totalt ødelagt og dermed også lukket under krigen, men allerede i 1950 åbnede de første to etager og i 1956 var det hele bygget op igen.

Kadewe minder faktisk rigtig meget om Macy’s i New York, med mærkevarer i tusindvis og alt lige fra tøj og parfume til senge, indretning, køkkenudstyr osv. Men de fleste madnørder springer direkte på rulletrappen og forsætter op til 7.etage, også kaldet “delicatessen”. Her er der ikke mindre, end hvad der svarer til 2 fodboldbaner fyldt med mad – og det er vel at mærke luksuspræget mad.

 

 

Kadewe er ikke et sted, man som sådan kan handle ind, for de fleste af varerne skal man enten købe med hjem og tilberede, fx slagtervarer, oste og lign. Eller også skal man sætte sig ned og spise dem, for næsten hver eneste disk har et siddeområde i en eller anden form. Nogle steder er det et helt lille område med stole, borde og udsigt og andre steder sidder man i “baren”, mens kokkene laver mad på den anden side af disken. Rigtig mange steder er der lige presset 5-6 barstole ned og så kan man sidde der og nyde, hvad der nu end serveres.

Området føltes kæmpestort og lidt overvældende, for det var svært lige at overskue hvad man havde lyst til, når udbuddet var så voldsomt. Man var hele tiden bange for at gå glip af noget ved den næste disk, hvis man satte sig ved én 🙂

Metervis af chokolade. Denne her disk fyldte ikke mindre end 15 meter i det hele og der var jo mange flere end bare den ene. I det hele taget kunne Kadewe muligvis med fordel skrue lidt ned for udvalget, for jeg blev ærlig talt mere overvældet og forvirret end fristet, men det er selvfølgelig en del af oplevelsen, at man bare skal stå med åben mund og måbe…

Jeg ville faktisk have købt noget te med hjem, men kom fra det igen. Tedisken var omkring 20 meter lang og i hver eneste af de små, hvide skåle var der duftprøver og info omkring den enkelte te. Når man så i forvejen har været i gang siden morgenstunden og har gået langt, så opgiver man altså bare på forhånd at snuse sig igennem det hele – jeg gjorde i hvert fald. Til gengæld tror jeg godt, jeg kunne finde på at købe te derinde en anden gang, for nu er jeg ligesom advaret og så virker det måske ikke så overvældende 🙂

Vi fandt faktisk også reoler med amerikanske varer, hvilket de ofte har i tyske supermarkeder, men vi købte ikke noget med hjem, for vi skal jo snart til USA og der er trods alt ikke mange andre steder, hvor de har så stort et udvalg af amerikanske specialiteter som derovre 😉

Ville man ikke spise i de forskellige, små områder eller ved diskene på mad etagen, kunne man tage rulletrappen endnu en etage op til Wintergarden – et kæmpe område med stole, borde, udsigt og en enorm buffet med alt hvad hjertet kunne begære. Der blev stegt, brast og wokket på bestilling til den store guldmedalje og ville man hellere forsyne sig fra de forskellige buffet’er, var der blandt andet halve hummere, champagne og fantastiske kager og desserter.

Ved brødet havde man lavet en decideret smørbuffet med forskellige smørvarianter sprøjtet ud i små skaller. Der var blandt andet smør med og uden salt og smør med oliven eller krydderurter.

Vi endte nu med at forlade Kadewe uden at købe noget. For det første var det som sagt ret overvældende og for det andet ville vi gerne lige tilbage til vores hotel og skylles af inden vi skulle ud og spise. Det var jo, som bekendt, nogle ret lune dage vi tilbragte i byen. Vi fandt en lille restaurant i en sidegade til Kurfürstendamm. Fandt er måske så meget sagt, vi skar nærmere igennem og valgte denne restaurant blandt de hundredevis vi passerede 🙂 Vi startede begge to med koldt vand og så bestilte vi hver især en slags frugtcocktail, som smagte eminent godt. Den var kæmpestor og fyldt med ferskensaft, passionsfrugtsaft, ananassaft, mangosaft, limesaft, æblesaft, appelsinsaft og lidt kokossirup. Serveret med sugerør og masser af isterninger var det lige, hvad vi havde brug for – jeg bryder mig ikke så meget om alkohol, når det er meget varmt.

Kæresten fik en burger med hjemmelavet bøf, pommes frites og coleslaw og erklærede sig yderst tilfreds.

Og jeg fik endelig en schnitzel. Jeg har en idé om, at jeg vil have schnitzel, når jeg er i Tyskland. Det er måske ikke det ypperste indenfor kogekunst, men sammen med pølser er de jo næsten indbegrebet af det tyske køkken og jeg kan altså godt lide sådan en basse. Denne her var i sandhed en basse, for sjældent har jeg da set så solid en schnitzel. Mængden af pommes frites var absolut ikke lille, men sammenlignet med schnitzlen ser den jo nærmest fedtet ud. Der var rigeligt med schnitzel til, at kæresten også kunne få et pænt stykke og så var han glad. Han havde nemlig været ude i store og lange overvejelser om, hvorvidt han skulle have burger eller schnitzel, inden vi bestilte maden 🙂

Efter maden nød vi resten af vores kæmpe frugtcocktails og så gik vi hjem på værelset igennem de helt stille gader – det var virkelig surrealistisk at vide, at man befandt sig på Kurfürstendamm, midt i en millionby, når der hverken var trafik eller larm efter klokken 19. Det er vi jo ikke så vant til, i de storbyer vi besøger 🙂

Pin It on Pinterest

Share This