Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Store, bløde chokoladeboller…

139 kommentarer
Brød og boller, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Dette her er, uden overdrivelse, de bedste chokoladeboller, jeg nogensinde har bagt. De er store, bløde, lette og luftige og spækket med chokolade og så smager de fantastisk, når de serveres nybagte og lune. Sådan skal en rigtig chokoladebolle altså være i min verden. Man kan sagtens spise dem uden noget som helst til, men de smager også godt, hvis de smøres med lidt smør og evt. får følgeskab med en god kop te.

Jeg har brugt 60 % mørk chokolade, men chokoladeboller kan også sagtens bages med en chokolade, der har en højere eller lavere kakaoprocent, eller man kan bruge grofthakket mælkechokolade, hvis det er mere aktuelt. Måske en god idé til børn?Det vigtigste i denne her opskrift er faktisk ikke chokoladen, selvom den selvfølgelig også spiller en væsentlig rolle, når det drejer sig om at bage gode chokoladeboller, men den egentlig grund til at bollerne bliver så lækre, bløde og lette er hæve metoden. Jeg lader dem nemlig hæve ved damp, ligesom når jeg bager burgerboller og hveder og det giver altså lige lidt ekstra til konsistensen.

Så selvom det måske kan synes lidt besværligt at skulle koge vand og hælde det i et fad i bunden af ovnen under hævningen af chokoladebollerne, så skal man absolut ikke undervurdere det. I bagerierne har de store hæve skabe – kaldet raske skabe, hvor brød og boller hæver lunt og fugtigt, hvilket gør dejen blød og blævrende, inden den sættes i ovnen, men sådan nogle har vi jo ikke i almindelige køkkener og så må man trylle lidt, for at få bagværket lige så let og luftigt som bagerens.

Jeg fik 12 pæne, store chokoladeboller ud af portionen, men man kan med fordel lave 16 mindre boller, hvis de skal bruges til børn eller folk med en mindre appetit på chokoladeboller end mig – jeg spiser nemlig 2 stk af disse uden problemer.

4,75 fra 4 stemmer

Chokoladeboller

Hæve- og bagetid1 time 25 minutter
Samlet tid1 time 40 minutter
Antal: 12 stk

Ingredienser

  • 2 dl mælk
  • 100 gr smør
  • 1 pk gær
  • ½ tsk salt
  • 45 gr sukker
  • 1 æg
  • 75 gr grofthakket chokolade
  • 500 gr hvedemel

Fremgangsmåde

  • Lun mælken og smelt smørret heri. Rør gær ud i blandingen og tilsæt salt, sukker, æg og til sidst grofthakket chokolade. Sørg for, at blandingen ikke er for varm, når chokoladen røres i – ellers vil chokoladen smelte. 
  • Rør melet i og ælt til en blank og smidig dej. Lad dejen hæve tildækket i ca 45 minutter. Slå dejen ned og del den i 12-16 stykker. Tril hvert stykke til en bolle og sæt dem på en bageplade. Pas på med at sætte dem for tæt, så vokser de sammen.
  • Sæt pladen med bollerne i en SLUKKET ovn (ovnen skal ikke tændes) og sæt et fad eller en skål i bunden af ovnen. Hæld kogende vand i fadet og luk ovnlågen. Lad bollerne efterhæve ved dampen fra det kogende vand i ca. 20 minutter, til de er hævede og let “blævrede”. 
  • ag boller og vandfad ud af ovnen og varm den herefter op til 175 °C. Vandfadet skal ikke bruges mere. Bag bollerne i 10-12 minutter ved 175 °C (alm. ovn - ikke varmluft) til de er gyldne og gennembagte. Lad de store, bløde boller køle let af på ovnristen, inden de serveres nybagte og lune.
Man kan selvfølgelig også efterhæve bollerne på traditionel vis i stedet for at bruge damp, men der er ingen tvivl om, at det er dampen, der gør bollerne ekstra lette og luftige. 
Subscribe
Notify of
139 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Mari
10 år siden

Åh…. Eeeeeeeeelsker chokoladeboller og de her ser dæleme godt ud!

Malene
7 år siden

Fik afprøvet din opskrift idag.
Bollerne hæver smukt, smagen er lidt lissom en tebolle med chokolade, så helt perfekt der.
Dog skal man lige vente med at komme chokoladen i til sidst efter melet..og især hvis blandingen æltes i en røremaskine..Mælken/smørret var stadig lunt, med det resultat at chokoladen smeltede sammen med blandingen og hele dejen blev chokoladefarvet.
Hvilket var ensbetydende med at jeg måtte starte forfra.. (og det er en tidsrøver når man har travlt og har sin 5 mdr gamle søn ved siden af?)

Kritikerkat
8 år siden
Svar  Mari

De smager fantastisk – har lige bagt dem❤️❤️❤️

Elin
10 år siden

Uhm, de ser lækre ud. Dem er jeg da vist nødt til at prøve på et tidspunkt.

Brian Bendtsen
10 år siden

De ser indbydende ud. Er der nogen tilbage? Vil gerne bage dem selv, men kunne godt bruge et par stykker som reference 🙂

Trine
10 år siden

Har lige prøvet at lave dine chokoladeboller til min datters fødselsdag. HOLD DA NU OP hvor er de FANTASTISKE! De smager vel godt og er dejligt puffede og bløde. Så TAK for opskriften☺

Malene Rønnest Nielsen
10 år siden

Hej 🙂
Skal bollerne hæve og bages på en bage “rist” eller plade uden huller ? Og er det alm. ovn eller varmluftsgrader?

Marianne
10 år siden

Hejsa 🙂 1000 tak for opskriften, bollerne er SÅ gode – og smager nærmest bedre end dem hos bageren 😉 Jeg lavede dem til min datter, og hun elsker dem! En rigtig god “snack” til madpakken 🙂 Har dog lige et spørgsmål, er der bestemt tid de skal hæve første gang? Mine gjorde nemlig kun i 20 minutter, hvad med dine?

Knus, Marianne 😀

Aya
10 år siden

Er igang med at bage disse skønhedder! De ser SÅ lækre ud! Glæder mig til at servere dem til familien! 🙂

Line Bloch Klostergaard
10 år siden

Er også igang med at bage disse lækre basser nu. Dejen hæver i ovnen og jeg er bare SÅÅÅÅ spændt på dem:) Indtil videre ser de ihvertfald super lækre ud og dejen virkede også god nem at forme 🙂
På forhånd tak for opskriften 🙂

Marie Kristensen
10 år siden

Hvor er det bare nogle meta fantastiske overdrevet perfekte chokoladeboller!!!
De er præcis som dem jeg fik hos bageren da jeg gik i skole!!
Tak tak tak for en god opskrift!!
Hilsen Marie

den lille bager
10 år siden

uhmmmm de ser gode ud

glæder mig til at lave dem!!!!

Julie
10 år siden

SÅ er min version også sat til hævning. Jeg valgte dog at tilføje lidt kardemomme, er spændt på hvordan de bliver 🙂

Men øv, chokoladen nåede og smelte en del da det kom ned mælke/smør/gær blandingen, så næste gang vil jeg vist vente med at røre chokoladen i til til sidst.

Men mums glæder mig til at smage dem alligevel 🙂

Bageren
10 år siden

Min bolledej ligger og hæver og ser meget god ud, og jeg synes de var meget nemme at lave! Tusind tak for opskriften 🙂

Annie Bahring
10 år siden

Tak for opskriften de hævede helt vildt lavede 15store boller syntes jeg og efter hævning hold da op nogle kæmper glæder mig til at smage dem

Sarah
10 år siden

Mums de ser super lækre ud 😀 Er det gærpulver eller almindelig gær? 🙂

Sarah
10 år siden

Lige et spørgsmål mere hihi. Pensler du boller med æg før de bages i ovnen?

Sheila
10 år siden

Hej!
Ih hvor både lyder og ser bollerne lækre ud!
Har dog lige et par dumme spørgsmål: sætter du bagepladen midt i ovnen under hævningen? Hvilken str er fadet? Er det sådan et ovnfast (lidt mindre end en bageplade) som man bruger til steg ol? Og du tager fadet med vand ud igen inden du bager dem, ikke?
På forhånd tak 😀

Charlotte Berg
10 år siden

Uhmmmmm…. de ser godt nok lækre ud!!!

Ulla
10 år siden

Har dine chokolade boller til hævning i ovnen, vi glæder os til at smage
Ser super goe ud på dit billede
Hilsen Ulla og familie

Anne Dorte
10 år siden

Hejsa 🙂 Jeg vil også i gang med de her lækre boller, men jeg skal lige have det skåret ud i pap…sådan er vi nogen der har det 😉
Jeg sætter et fad med vand ind i en kold ovn og ligeledes bollerne i ca 45 min og efterfølgende tager jeg begge dele ud og opvarmer så ovnen hvorefter jeg bager bollerne på helt alm vis?
Her jeg forstået det korrekt?
God dag til dig 🙂

Anne Dorte
10 år siden

Hi hi hi så fes den ind….kunne slet heller ikke begribe hvordan et fad med koldt vand ville give damp – NU er jeg bare helt med 😀

Susannes private dagpleje
10 år siden

Hey! Her i dagplejen har vi lige brugt din opskrift på at lave en bamsekage til vores bamse fest. Den blev super god og børnene pyntede den med krymmel og chokolade knapper.
Kan klart anbefales både til store og små.

Angelica
10 år siden

Tusind tak for sådan en lækker opskrift – MUMS siger jeg bare!!!!! andre guldkorn du vil dele?! 🙂

Liv Gøtzsche
10 år siden

Tak for de dejlige boller, min “lille” 18-årlige datter har pralet af at hendes mor er god til at bage, nu til hele klassen på skiferie… De ville gerne have chokoladeboller, så jeg søgte desperat, bager ellers kun brød… Idag 5-dobbelt portion af din opskrift, rigtig vellykket med damphævning! -de blev fantastiske! Tak, nu er jeg den evige bollebager med stort B! Kh

Søs
10 år siden

Hej.
Okay, jeg har nu prøvet at lave denne opskrift 2 gange. 
Første gang, kom jeg selv til at lave en fejl. Der står i opskriften at man skal putte chokoladestykker ned i smør og mælk. Men der står ikke at den skal være afkølet. Hvilket jeg egentlig synes der burde stå, så vi alle kan følge med. Nogle gange tror jeg, at jeg har fået før-ammehjerne. Skal føde om 8 uger.. 
Anyway, så prøvede jeg igen idag. De smager godt, men de er meget flade..,
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg har gjort galt? 
Nogle gode idéer? 

Mvh Søs 

Louise :)
10 år siden

Bagte dem til min mors arbejde og de var HELT vilde med dem. smagte dem selvf.. også selv og de er fantastiske!!!!

Signe
10 år siden

De var super nemme at lave, og om lidt skal de i ovnen. Glæder mig til at smage dem 🙂 har bare lige et spørgsmål – kan de fryses? :))
Mvh Signe.

Louise
10 år siden

Nu har jeg prøvet at bage dine bollersom ser super lækre ud.. Men ved ikke lige hvad der er gået galt. Efter de kom ud fra damphævning var de meget flade.. tænkte at de måske “rettede sig ligt op når de blev bagt, men det gjorde de ikke.. Kan de have fået for meget damp..?? Jeg brugte den store bradepande til ovnen til at hælde ca. 2 liter kogende vand i, og så stod de 45 min som der står i opskriften…
De smager fint, men er bare lidt svært at skære dem over og putte smør på når de er så flade..
Mvh Louise

saah
9 år siden

hej er igang med at bage de her fantastiske boller det er anden gang jeg bager dem men kan ikke huske hvilkken rille de skal på

Camilla
9 år siden

Mine boller skulle have 30 min i oven når jeg bagte dem. Og de har slet ikke hævet særlig meget. Hvad har jeg gjort galt?
Men ellers smager de godt

Berith
9 år siden

De bliverbare ikke bedre – bages med stor succes gang på gang her i huset

Camilla
9 år siden

Bagte dem igen og de blev super gode. 🙂 det lykkedes
Mega god opskrift 🙂

stasia
9 år siden

De er meget lækre. De er hvertfald godkendt af mine 2 drenge

Zahra
9 år siden

Hvorfor blev mine helt flade? 🙁 synes jeg har gjort præcis som du har beskrevet.

Rikke
9 år siden

Mmmmmh…. Lækre boller,
Jeg bagte dem på denne torden og regnvejrsdag sammen med min 3 årige datter. Nemt, man har alle ingredienser i huset, og mega lækre,
Jeg skiftede 100 går mel ud med fuldkorn, så havde jeg lidt bedre samvittighed overfor ungerne 😛 men stadig luftige og lækre

Line Green
9 år siden

De er rigtigt gode

Inge
9 år siden

Hm… Min chokolade er smeltet under hævningen… Synes eller det var groft hakket

Anne
9 år siden

Simpelthen fantastiske, jeg har scoret max point herhjemme ved at bage dem. De er virkelig gode. Skulle bruge en opskrift for min datter skal på skovtur i morgen med sin klasse. Og hvad er bedre en boller og varm, kakao når man går i 2. Klasse. Tak for en super opskrift

Ophelia
9 år siden

Lukkede øjnene og puttede næsten den dobbelte mængde chokolade i mine, da jeg havde en plade tilovers, som ellers bare var røget i munden. 🙂 Det bliver de sgu ikke dårligere af!!

Carina
9 år siden

De er her hjemme dømt til MGP boller, hygger med min datter på knap fire, de virker enormt lækre (er omgang med at hæve anden gang nu) og de var utroligt nemme at arbejde med. Dejen var let og Lind og ikke slemt klistret! Har tilføjet solsikke kerner og lidt hørfrø, så vi lå se om resultatet blir aå godt som det lyder herinde! :))ummenum vi glæder os! 🙂

Lone
9 år siden

Wow. De er sindssyg gode! Men næste gang vil jeg stille dem noget tættere, så de bliver lidt højere. Men opskriften på dem her, er blevet skrevet ind i min egen lille opskrift samling! 🙂

Rasmus J.
9 år siden

Jeg har i den senere tid fundet interesse i at bage.
Og siden min kæreste er gravid, har hun haft lyst til chokoladeboller, eller som hun siger (babyen har lyst) ;).
Fandt den opskrift og når jeg kommer hjem, er det bare i gang med at bage! Så jeg kan overraske hende med chokoladeboller! 🙂

alberte
8 år siden

Hej! skøn side, er tit herinde og brugt mange af dine dejlige opskrifter 🙂 ville bare høre om jeg kunne koldthæve disse, og stadig få ligeså flotte og luftige boller?
mange hilsner fra alberte 🙂

Tine
8 år siden

De er vildt gode! Jeg kan anbefale dobbelt op på choko og dobbelt portion;-)

Kasia
8 år siden

Og begejstringen er stor. Har prøvet SÅ mange opskrifter uden at finde den helt rigtige og så fandt jeg den endelig. Tak for det!

Kirsa
8 år siden

Lyder bare som nogle mega lækre boller! Jeg er dog ikke så meget inde i bagning, så vil lige høre, om det er muligt at lave dejen dagen før eller om den skal laves samme dag?

cecilie
8 år siden

Er lige faldet over denne super lækker opskrift, jeg kunne bare godt tænke mig at lave rosin boller. Tror du det er muligt at bytte chokoladen ud med rosiner?

Regitze
8 år siden

Uden tvivl de bedste, mest luftige boller jeg nogensinde har bagt! ?
Men jeg har lige et spørgsmål angående dejen; kan man fryse den efter 1. hævning?

Christinna
7 år siden

sikke dog en fantastisk opskrift ?? har lige bagt dem og de ser jo fantastiske lækre ud. store dejlige bløde boller og hele hytten dufter fantastisk ? kan slet ikke vente med at smage dem så nu må de gerne køle af i en fart ? tusind tak for denne lækre opskrift ??

Henriette
7 år siden

Hej! Jeg er igang med at bage en portion nu og har lige sat dem i ovnen til hævningen – meget spændt 🙂 Men dertil har jeg lige et spørgsmål: skal bollerne være tildækket med et klæde når de hæver i ovnen??

Cecilie
7 år siden

Hej
Har lige bagt chokoladebollerne, og de smager super godt! Dog gjorde jeg også fejlen ved at tage chokoladen ned i den varme blanding. Men de smager alligevel godt?? Tak for opskriften!

Medina
7 år siden

Sikke nogle nemme boller! Dejen klistrede slet ikke på fingrene! Vi glæder os til at smage dem

Nada
7 år siden

Glemte at sætte den til hævning første gang sker der noget? De har hævet til dobbelt størrelse selvom de ikke har fået en halv time inde i ovnen?