Print Friendly

022-1024x693

Når det kommer til stearinlys, så er jeg ikke bange for at indrømme, at jeg er arveligt belastet. Meget endda – både på mødrene, fædrene og morbrødrene side……..hedder det det? Faktisk har jeg igennem hele min barndom været vant til, at der blev holdt “mørkning” om eftermiddagen, når mørket begyndte af falde på, hvilket betød at der kun blev tændt stearinlys – ikke noget elektrisk lys overhovedet. Så sad man der i skæret fra lysene og ilden i brændeovnen, imens det blev mørkere og mørkere, indtil det var tid til at tænde lyset og begynde at lave aftensmad. Jeg er faktisk selv begyndt at holde mørkning engang imellem – når jeg er kommet hjem fra arbejde, er det noget af det bedste, bare at sidde der i skumringen med en kop te og tænke over dagen der er gået og mærke roen der breder sig.

 

 

Nå, men uanset om man holder “mørkning” eller ej, så er det nu igen blevet tid til at tænde stearinlys, når mørket sænker sig og det bliver udnyttet i stor stil herhjemme. Det nyeste skud på “lysestammen” er de fine, nye Kähler lyshuse, som jeg fik i fødselsdagsgave forleden dag. Men selvom jeg gerne indrømmer, også overfor kæresten, at jeg har rigtig mange stearinlys (herunder følger et lille uddrag), så er det altså ikke dem alle, der bliver tændt hver aften – dog er der næsten altid tændt et par stykker i hver stue.

001-1024x942

032-1024x824

0371-1024x736

Er jeg mon den eneste stearinlys narkoman, eller er I flere derude?

Pin It on Pinterest

Share This