Print Friendly

Den 13. december er det som bekendt Lucia dag, hvilket fejres rigtig mange steder med et Lucia optog med lyskrans og sang.

Lucia kommer af det latinske lux, som betyder lys. Natten mellem den 12. og 13. december var i næsten 500 år, årets længste nat, indtil man i år 1700 gik over til den gregorianske kalender, som vi kender i dag. Ved den lejlighed tog man 11 dage ud af kalenderen – det var de dage, som langsomt havde hobet sig op, fordi den julianske kalender var unøjagtig. Man rykkede simpelthen kalenderen små 2 uger, eller i hvert fald 11 dage, hvilket betød at årets længste nat rykkede 11 dage frem, til d. 21. december. Alligevel blev man i mange år ved med, at henvise til Lucia dag som dagen hvor mørket topper og lyset vender tilbage.

Og det er da også derfor, at vi fejrer Lucia, lysets helgeninde, den 13. december. Lucia levede i 200 tallet og var ud af en fornem siciliansk slægt. Hendes mor var dødeligt syg, men ved et mirakel, og efter Lucias mange bønner til Gud, blev hun rask og Lucia lovede derfor, at hun ville gå i kloster. Det blev hendes forlovede imidlertid så fornærmet over, at han angav hende til den romerske statholder og under anklage om at være kristen, blev hun dømt til døden.

 

 

I Norden kaldte man i mange år Lucia natten for lussenatten. Aftenen før lussenat gav man dyrene ekstra godt foder og selv spiste man en solid julefrokost, bestående af sild, flæsk, pølser, ost og specielle lussebrød. Alt blev serveret på sengen af husmoderen og tjenestepigerne, der også deltog. Festen fortsatte lussedag, når man havde fået sovet.

I 1700 tallet begyndte unge piger at klæde sig ud som engle og gik derefter rundt og serverede lussebiten, som man kaldte maden. Ca. 50 år senere satte de også lys i håret og i 1800 tallet bredte den vestsvenske tradition med Luciaoptoget sig langsomt fra de velstående til også at omfatte menigmand, men det var først omkring 1920, da de svenske afholdsforeninger tog skikken til sig, at den for alvor bredte sig til hele Sverige.

I Danmark blev Frantz Wendt, som var generalsekretær for Foreningen Norden, så begejstret for de Svenske Luciaoptog, at han foreslog, at de blev indført herhjemme. Det var en mørk tid under besættelsen, så alt med lys fremstod særlig smukt og som med så mange andre lystraditioner, fx adventskransen, blev Lucia optogene en fast del af de danske juletraditioner.

Pin It on Pinterest

Share This