Print Friendly, PDF & Email

Tidligere var der ikke den store forskel på arbejde og fritid, man arbejdede simpelthen bare det meste af tiden kun afbrudt af søndage og helligdage. Men kirkeforordningen fra 1539 bød, at man i julen skulle holde både d. 25, 26. og den 27. december hellige – julen var altså ikke en periode, hvor man havde mulighed for at lægge arbejdet fra sig, man var simpelthen tvunget til det.

Langt op i 1800 tallet var begrebet “betalt ferie” totalt ukendt for den brede befolkning – ferie var noget, der var reserveret folk af højere rangklasser, kunstnere eller andet godtfolk uden fast arbejde. Dette vendte industrialiseringen dog op og ned på. I England begyndte man at indføre weekends, hvor dele af arbejdsstyrken kunne holde fri om søndagen og en del af lørdagen og i 1900 tallet, begyndte folk med en vis indkomst at tage på landet om sommeren og samtidig bredte ideen om juleferie sig.

 

 

I Danmark skal vi dog helt frem til 1938, før vi fik indført ferie med løn. I begyndelsen var ferieperioden dog ganske beskeden – 9 dage på et år, inklusive juleferien der blev afholdt den 25. og 26. december.

I dag får vi betalt ferie den 24, 25. og 26. december, men resten af ferien betaler de fleste selv, hvis man ønsker at holde fri. Der findes dog arbejdspladser, som helt lukker ned over jul og nytår og medarbejderne må derfor holde en såkaldt “tvungen ferie”. Skolebørnene får typisk juleferie omkring d. 20-22 december og starter så igen lige efter nytår.

Pin It on Pinterest

Share This