Print Friendly, PDF & Email

Ligesom æblerne var hasselnødderne et kærkomment indslag, både i julemaden og i julelegene. De var lette at få fat på, for hasselkrat og hasselbuske var der mange steder og nødderne blev plukket i det tidlige efterår og gemt til julegilderne. Hasselbuskene vokser vildt næsten overalt i Danmark, men selvom der stadig plukkes en hel del til husbehov, så importeres der hvert år mange tons hasselnødder, især fra Sicilien.

 

 

Også valnødder findes rundt omkring i danske haver, men de fleste af de valnødder, vi sætter til livs ved juletid, kommer fra USA eller Grenoble i Frankrig.

Julen er i øvrigt den tid på året, hvor der importeres flest eksotiske nødder, fx paranødderne som blandt andet kommer fra Brasilien eller Venezuela. Og mens julens andre nødder er resultatet af professionel dyrkning, så kommer paranødden stadig fra vildtvoksende træer, hvorfra de plukkes af den indianske befolkning.

Pin It on Pinterest

Share This