Print Friendly

Lige siden vi her i Norden fik slået Vintersolhvervs festen sammen med Jesu fødselsdag d. 24. december, har den danske jul været splittet mellem det kristne og det hedenske. Men siden midten af 1800 tallet, har julefreden sænket sig og vi har fået etableret faste normer for en fredelig, dansk jul, hvor der er en rimelig balance imellem det religiøse og det verdslige.

Hvor den første søndag i advent er starten på et nyt kirkeår, er gudstjenesten d. 24. december om eftermiddagen en traditionel start på juleaften for mange familier, inden man skal hjem til julemiddag, sang, dans om træet og ikke mindst gaver.

Midnatsgudstjenesten d. 24. december er en af de kirkelige handlinger, der vinder mere og mere indpas, selvom den danske folkekirke ligger i skarp konkurrence med Paven og den tv-transmitterede midnatsmesse fra Peterskirken i Rom. Midnatsmessen blev indført af Pave Gregor 1. omkring år 600 og når messen foregår ved midnatstid, skyldes det bibelens ord om, at det netop var på det tidspunkt, Jesus lod sig føde.

 

 

I katolsk tid var midnatsmessen en af de allermest populære, kirkelige handlinger her i landet. Efter familiefesten i hjemmene, samledes menigheden i kirkerne julenat, for at være fælles om det religiøse og for at opleve det fantastiske syn, som kun en juleoplyst kirke kunne byde på. De katolske messer havde nemlig en helt anden karakter, end de senere protestantiske gudstjenester fik. Messerne var skuer, der blev afholdt til Guds ære og som fremviste kirken i al sin pragt, uanset om der var folk til stede eller ej.

De protestantiske gudstjenester var i højere grad pædagogiske udlægninger af en bibelsk tekst og de var derfor afhængige af, at menigheden var til stede.

Pin It on Pinterest

Share This