Print Friendly, PDF & Email

Pebernødder er nok den ældst kendte og mest udbredte julegodte herhjemme. Man kender til pebernødder tilbage til 1500-tallet, men på den tid var de nok lidt hårdere, end dem vi spiser i dag, for man kendte ikke til hjortetaksalt eller lign. Selvom pebernødderne var lidt hårde, blev de meget populære. Ikke mindst blandt børnene, fordi de kunne lege med dem og fordi de smagte helt anderledes end den sædvanlige kost.

 

 

Udover pebernødder kendte man selvfølgelig til klejner, som blev kogt i usaltet fedt, men både klejner og pebernødder blev kun lavet til jul. Anderledes forholdt det sig med æbleskiver, der fra omkring 1600 tallet blev bagt hele året, når der var noget at fejre. Dog var det i mange hjem en fast tradition, at man fik æbleskiver enten lillejuleaften eller nytårsaften, fx står der i Peters Jul :

“I aften ender det gamle år,

og derfor æbleskiver vi får.

Jo, jeg kan lugte, at Karen bager,

mens vi spiller gnav om peberkager”.

Navnet æbleskiver skyldes, at man i starten skar skiver af æbler, som man dyppede i dej og derefter stegte i smør. Først senere blev det almindeligt, at bage æbleskiver som vi gør i dag.

I slutningen af 1800 tallet fik man indrettet komfurer, hvor man tidligere havde haft åbne ildsteder. Det gjorde det meget nemmere at bage småkager og man begyndte at bage de varianter, som vi kender i dag – brune kager, jødekager og finskbrød.

Før komfurets tid, havde man i det hele taget ikke gjort det så meget i småkager udover jødekager, som kunne købes i nogle få, jødiske bagerier herhjemme. Det var først efter kaffen blev en nationaldrik, omkring år 1800, at småkagerne begyndte at blive populære, både til jul og resten af året.

Pin It on Pinterest

Share This