Print Friendly

Grød lavede man tidligere på byg, havre eller rug, Til hverdag blev grøden kogt på vand, men til højtiderne blev den kogt på mælk. Først sent i 1800 tallet begyndte man at koge julegrøden på ris og mælk, da risene var blevet til at betale i butikkerne, men risengryn blev nu længe anset som en luksus vare af folk på landet.

Mandlen i risengrøden dukkede op samtidig med, at mandlerne begyndte at kunne fås i butikkerne i juletiden. Dette betød dog ikke, at alle havde råd til at købe mandler, så nogle gange kunne det være andre ting, man skulle finde i grøden, fx en lille mønt. Ideen med at komme “noget” i grøden stammer oprindeligt fra Frankrig, hvor den der fandt en bønne indbagt i kongekagen “la galette de rois” på helligtrekongers aften, fik lov til at bestemme alting resten af aftenen.

 

 

Tidligere vandt man ikke en gave, men derimod en gunst, hvis man fandt mandlen i grøden juleaften. Det kunne fx være, at man fik lov til, at kysse lige den man ville, eller man kunne få lov til at bestemme alt resten af aftenen, ligesom i Frankrig. I dag er der dog oftest tradition for, at mandelgaven består af noget sødt, fx en æske chokolade eller en marcipangris, men julehæfter som Svikmøllen eller Blæksprutten er også meget populære.

Pin It on Pinterest

Share This