Print Friendly, PDF & Email

Under 1. Verdenskrig blev det almindeligt, at man pakkede en stor kartoffel ind i sølvpapir og gav den fire ben, øjne og næse. Derefter satte man 24 tændstikker i ryggen og kaldte kartoflen for et pindsvin. Så kunne børnene hver morgen tage en tændstik ud af pindsvinet, så dyret stod uden pigge på juleaftensdag.

Andre steder satte man i stedet 24 små lys på et bræt og så tændte man et lys hver dag indtil jul. I skolerne kendte og kender man til, at læreren tegner et juletræ eller en granguirlande med 24 ikke-tændte lys på tavlen. Hver dag får en elev så lov til, at “tænde” et lys ved at male en flamme med rødt og gult.

Den første, danske julekalender med låger blev til efter tysk forbillede og produceret på Christian Olsens Kunstforlag i København i 1932 eller 1933. På samme tid begyndte der at dukke julekalendere op fra England – her var ingen nisser bag lågerne, men til gengæld billeder af den engelske julemænd, Santa Claus samt gynger, trommer, heste og meget mere.

 

 

Lige før 2. Verdenskrig blev det meget moderne med kunstfærdige, tredimensionelle julekalendere, som man selv skulle samle. Det kunne fx være et nissetog eller en flyvemaskine og efter russernes første Sputnik i 1957, kom der også nisse-rumraketter.

Efter 2. Verdenskrig blev pakkekalenderen af stof med plads til 24 små, indpakkede gaver populær herhjemme og sammen med børnenes u-landskalender har de været så stor en succes, at de findes i de fleste hjem den dag i dag.

Pin It on Pinterest

Share This