Print Friendly

Helt klassiske frikadeller uden et twist, uden chili, uden timian, uden oksekød og uden Frikalet. Egentlig er det lidt sjovt, men en af de ting vi danskere tilsyneladende har lidt svært ved at fremstille, er en af vore nationalretter, nemlig frikadeller. I virkeligheden burde det jo ikke være så svært at røre lidt fars sammen og stege det på panden, men når talen falder på frikadeller, så synes jeg ofte, den bliver ledsaget af sætninger som “Åhhh, jeg kan altså bare ikke lave frikadeller!” eller “Mine frikadeller bliver aldrig rigtig gode!”.

Og det tør jeg faktisk godt skrive her, for jeg har selv tilhørt den gruppe, der brokkede sig over, at de ikke kunne lave frikadeller. Og hvis endelig man fik bakset en frikadelle sammen, så var de i hvert fald aldrig bare i nærheden af ens mors frikadeller. Og det er måske der, hunden ligger begravet! Måske har vi alle sammen haft eller har mødre, der er så gode til at lave frikadeller, at bare tanken om at kopiere dem giver nerver, åndedrætsbesvær og præstationsangst. Hvor stammer ellers udtryk som “mors frikadeller” fra?

Min mor laver “verdens bedste frikadeller”! Ja, den sætning har man hørt en del gange før, så noget er der jo om snakken, men jeg bestemte mig altså for, at det ville jeg også kunne. Så jeg gik i mesterlære – hos min mor. Mine frikadeller er stadig ikke heeeeeeeeeeeeeeeeeeelt så gode som min mors, men de er godt på vej, nu hvor jeg har luret nogle af de små tricks og hun har jo også haft mange år at øve sig i.

Jeg holder på, at frikadeller skal laves af hakket svinekød, men jeg kender mange, der vil mene, at de skal laves på hakket kalv og flæsk. I min verden bruges kalv og flæsk, som har en lidt grovere tekstur, til karbonader, men hvis man mener, at en frikadelle ikke bliver en frikadelle, hvis den udelukkende er lavet på hakket svinekød, så bruger man jo bare kalv og flæsk. I sidste ende er det krydringen og stegningen det hele står og falder på.

 

 

En af hemmelighederne ved en god frikadelle er, at den skal smage af noget. Der skal kort sagt ikke spares på hverken løg, salt eller friskkværnet peber. Jeg bruger havregryn som bindemiddel i frikadellerne, min mor bruger lidt hvedemel, men det kan man jo gøre, som man lyster. Endelig synes jeg, man opnår det bedste resultat, hvis man steger frikadellerne i en blanding af lidt smør og olie. Og husk så at stege dem længe nok, så de får en lækker, gylden og sprød stegeskorpe. Der er ikke noget så kedeligt som små, blege og grå frikadeller, der kun lige har fået lov til at ligge på panden, til de er gennemstegte.

Go’e gammeldags frikadeller.

10-12 stk.

450-500 gr hakket svinekød

1 stort løg eller 2 mindre, skrællede og revne

1 æg

½ dl mælk

1 dl havregryn

2 tsk groft salt

friskkværnet peber

smør og olie til stegning

Svinekødet røres sammen med revet løg, æg, mælk, havregryn, salt og peber til en lind fars. Lad farsen hvile imens smør og olie varmes op på en stegepande – så suger havregrynene også lidt væde til sig imens. Form frikadellerne vha en spiseske dyppet i det varme fedtstof på panden og steg frikadellerne 3-4 minutter på hver side, til de har en gyldenbrun stegeskorpe. Frikadellerne kan serveres varme som hovedret eller lune som frokostret, evt med rugbrød og rødkål eller surt (asier, syltede agurker, rødbeder).

Note. Det er vigtigt, at der er fedtstof nok på panden, ellers kan det knibe med, at få frikadellerne stegt på siderne. Ønsker man ikke at bruge ret meget fedtstof, kan man i stedet nøjes med at brune frikadellerne af på panden og derefter lægge dem på en bageplade og stege dem færdige i ovnen.

Pin It on Pinterest

Share This