Print Friendly

Med fare for at lyde en smule frelst, så er det ikke sååå tit vi spiser take away eller fast food. Oftest er der på ingen måde sammenhæng mellem pris og kvalitet og på trods af, at vi bor i en relativ stor by, hvor det kan lade sig gøre at få andet end pizzaer og burger, hvis det skal være lidt nemt og gå hurtigt, så synes ganske enkelt, udvalget er for ringe – det skal dog retfærdigvis siges, at vi i Vejle også har nogle okay take away steder, men det er i overvejende grad pizza’er og grillmad der tilbydes.

Utilfredsheden med udvalget hænger nok også lidt sammen med, hvad man er vant til, for jeg kender flere fra de mindre byer rundt omkring, som synes, at Vejle har et stooooort udvalg i take away og fast food – og selv da jeg boede i Århus, syntes jeg, udvalget var for dårligt – der sammenlignede jeg det bare med de endnu større byer, jeg ellers kom i.

 

 

Derfor ender det ofte med at vi (hvis vi ikke rigtigt gider lave det helt store mad en aften) køber ind, så vi hurtigt kan lave noget lækkert og nemt fast food. Fx disse her grillede sandwiches med lækker, lufttørret skinke, smeltet ost og salat, som kan fremtrylles i løbet af få minutter, men som er så meget mere spændende og lækre, end de grillede sandwich med skinke og ost, de serverer på Sunset.

Grillet sandwich med lufttørret skinke og ost.

2 stk.

1 stort baguette

4 skv. lufttørret skinke

75-100 gr revet ost

3-4 spsk sennep med eller uden honning.

Desuden – salat, tomatskiver, agurkeskiver og lidt creme fraiche dressing.

Skær enderne af baguetten og halver det. Flæk derefter de to stykker. Smør sennep på underdelen og fordel herefter lidt revet ost, skinke og lidt mere revet ost. Rist underdelene i ovnen ved 200 grader i 6-8 min, til osten er smeltet og skinken er let gylden. Overdelene skal bare lige ristes sprøde, så de skal kun i ovnen 2-3 minutter. Anret d ristede oste-skinke baguetter på tallerkener og pynt med salat, tomatskiver og agurk. Pynt med lidt creme fraiche dressing på toppen og læg til sidst overdelen af baguetten øverst.

Pin It on Pinterest

Share This