Print Friendly

Det har knebet lidt med indlæggene i den sidste uges tid. Ikke fordi vi ikke har spist masser af mad, men simpelthen fordi vejret har været så fantastisk, at jeg ikke rigtigt har kunnet få mig selv til at går indenfor og tænde for computeren. Billederne hober sig op på og opskrifterne står i kø, men om et par timer sætter vi kursen mod Billund lufthavn og en uges All inclusive ferie i Tyrkiet, så nogle af dem må altså vente til vi kommer hjem igen, ligesom der af samme grund heller ikke kommer en madplan for næste uge.

I skal dog ikke snydes, for de her pandekager, som jeg kreerede forleden dag, hvor solen skinnede og feriestemningen havde bredt sig i det lille hjem. Jamen altså, lige pludselig var det ikke kun feriestemningen, men også festivalstemningen der ramte os – for er der noget der emmer mere af sol, sommer og festival end pandekager med fyld – denne her med nutella, bananer og kokos.

 

 

Jeg bagte pandekagerne efter min sædvanlige pandekageopskrift og fyldet er der jo ikke nogen decideret opskrift på, men jeg har alligevel forsøgt mig nedenfor. Bryder man sig ikke om nutella, bananer eller kokos kommer man selvfølgelig bare noget andet i og så synes jeg, det klæder den let søde anretning med lidt syre i form af friske hindbær.

Pandekager med nutella, bananer og kokos.

4 stk.

4 pandekager – se evt. opskrift her.

4 spsk nutella

2 bananer

4 spsk kokosmel

Smør de lune pandekager med nutella. Skræl og halver bananerne og skær dem i skiver på langs. Læg bananskiverne på pandekagerne, drys med kokosmel og fold dem i kvarte. Pynt evt. med friske hindbær og mynteblade.

Pin It on Pinterest

Share This