Print Friendly

Jeg har jo som bekendt taget min del af slæbet, når det kommer til at stå bag en bagerdisk og tage imod folks bestillinger på kager og brød. 12 år og tre forskellige steder blev det til i alt – altså ikke som ekspedient hele vejen igennem, for jeg tog jo også min ledelsesuddannelse undervejs og blev hhv. salgsleder og afdelingsleder, inden jeg stoppede, men timerne bag disken havde jeg stadig i større eller mindre grad.

Og når man nu står bag sådan en bagerdisk, så hører man altså mange sjove ting og ord, ligesom man også møder rigtig mange personligheder. Jeg har længe tænkt på at skrive et indlæg og dele nogle af de mere interessante oplevelser med Jer læsere, for nogle af dem er næsten for gode til bare at blive glemt. Men det hele er skrevet med et glimt i øjet og ikke for at hænge nogen ud, kun for at give et indtryk af hvad man oplever bag en bagerdisk.

Lad os starte med selve kundens bestilling af brød og kager – det er nemlig ikke nødvendigvis nogen let sag og har meget at gøre med, hvor i landet kunden/ekspedienten stammer fra, hvilket de fleste tidligere og nuværende bagerekspedienter sikker vil give mig ret i.

 

 

De fleste af os kender vist den morgenkage der populært kaldes en høj snegl. Altså undtagen hvis man er i Århus, hvor den går under betegnelsen Molbo snegl eller Royal snegl. I Vejle området solgte vi den som Luksus snegl, men alle steder kan vi vel blive enige om, at navnet indeholder ordet snegl. Liiiiige med undtagelse af, at hvis man bevæger sig til Nord Jylland, hvor man skal huske at bede om en Jødekage. Og nej, men får ikke udleveret en småkage med kaneldrys på – man får rent faktisk en snegl. Men hvor mange i resten af landet forbinder lige en jødekage med et stykke morgenbrød?

Så er der de der birkes. Der findes grove, almindelige og søde – så langt, så godt. Men i Københavnsområdet og på Sjælland betegnes de søde birkes også tebirkes. Hvorimod man i Jylland kun opererer med grove og almindelige birkes. De søde kaldes nemlig Københavnerbirkes.

Sidst men ikke mindst vil jeg lige komme ind på chokoladebollerne. Hvad vil du mene en chokoladebolle er? I Jylland er det en tebolle med chokoladestykker i, men går man ind til en bager lidt øst på, kan man lige så vel risikere at komme ud med en pose indeholdende en wienerbrødsbolle med creme i midten og en klat chokoladeglasur på toppen. De kaldes i øvrigt cremeboller i Jylland.

Fastelavnsboller.

Efter jul kommer fastelavn og dermed også de berømte fastelavnsboller. Igen er jeg sikker på, at både tidligere og nuværende bagerekspedienter ved, hvad der kommer nu 🙂

I de butikker jeg har arbejdet, opererede man med tre varianter indenfor fastelavnsboller. De gammeldags – som er lukkede boller bagt på gærdej og med creme eller marmelade i midten og en klat glasur på toppen. De almindelige – som er bagt på wienerbrødsdej og har et hul i midten fyldt med marmelade eller creme og minder lidt om spandauere. Og endelig er der fastelavnsbollerne med flødeskum, dem kender de fleste vist uden yderligere præsentation.

Problemet med fastelavnsboller er faktisk, at butikkerne insisterer på at have så mange varianter, at folk bliver forvirrede, hvilket jeg egentlig godt kan forstå, for der er godt nok meget, der skal tages stilling til. En typisk ekspedering foregår således –

Kunde – jeg skal have fire fastelavnsboller!

Ekspedient – skal det være gammeldags, almindelige eller med fløde?

Kunde – øhhhhh, hvad er der i de forskellige slags?

Ekspedient – i de gammeldags er der hindbær eller creme. I de almindelige er der creme, hindbær, sveske, abrikos, makron eller marcipan og i dem med fløde er der enten fløde og hindbær, hindbærcreme, fløde og creme, fløde og nougat, fløde og sveske, fløde og jordbær, fløde og pistacie, fløde og mocca, fløde og karamel, fløde og marcipan, fløde og krokant eller fløde og jordbær!

Her begynder kunden at se rimelig perpleks ud, hvilket jeg absolut godt kan forstå, men omvendt skal de jo også have muligheden for at vælge.

Kunde – det skal bare være dem med hindbær!

Ekspedient – jamen det er der i alle tre varianter!

Kunde – nå, men så bare uden fløde!

Ekspedienten – ja, så er der gammeldags og almindelige tilbage!

Kunde – øhhh kan du ikke lige vise mig dem……..?

Det hænder også, at kunden beder om 4 almindelige fastelavnsboller med hindbær og man tænker – “Yes, én der ved hvad det drejer sig om!” Lige indtil man vender tilbage med varen pakket i en æske og kunden udbryder – “Neeeeej, der skal da være fløde i!”.

Små episoder.

Hvor mange bagerekspedienter har ikke stået i den situation, at der er kommet en ung kunde ind og har bedt om en moderkage? Tydeligvis en person, som er ny i job og er sendt af sted af kollegaerne, der lige vil byde den nye medarbejder velkommen med maner. Og hvor røv irriterende er det ikke for den stakkels bagerekspedient, som får den temmelig pinlige opgave at skulle forklare staklen, hvad en moderkage er – midt i wienerbrød, flødekager og andre kunder. I min tid i Århus var der en butik der konsekvent sendte deres nye medarbejdere ned efter moderkager, indtil jeg ikke gad mere og gik til modangreb. Jeg tog en billig chokoladekage, gik ud og fik vores bager til at skrive “mor” på kagen med hvid glasur, pakkede den ind og sendte den nye medarbejder tilbage – lykkeligt uvidende om, at han ikke havde købt en moderkage. Til gengæld fik jeg senere fortalt, at de blev noget lange i hovederne, da han kom tilbage til butikken, med det de havde bedt ham købe 😉

Imens jeg var i Føtex i Århus, kom der ofte en midaldrende lettere retarderet mand og købte othellolagkager. Han var ikke altid lige sød, ved de lagkager han købte og vendte dem både på siden og hovedet, når han smed dem ned i posen. Men han var åbenbart ligeglad, for han begyndte ikke at passe bedre på kagerne, i den tid jeg var ansat der. En dag havde han bestilt 2 store lagkager – der var til 50 pers. i alt og vores konditor havde som sædvanlig pyntet dem flot. Stor var vores glæde derfor, da han dukkede op med en lille trolley, som han kunne tranportere kagerne ned i. Lige indtil han vendte de store kageæsker på hovedet og stak dem lodret ned i tasken!!! Efter noget asen måtte han dog indse, at han kun kunne transportere én kage hjem ad gangen, så han lod den anden, noget ramponerede, kageæske stå hos os, os så ville han vende tilbage lidt senere. Jeg bar den massakrerede kage ud til vores konditor og da vi fik låget af, lignede kagen noget, der var løgn – det så ud som om den var tabt på gulvet mindst 3 gange og forgæves prøvede vores konditor at sprøjte lidt fløde hist og pist, så man i det mindste kunne se, hvad der var op og ned.

Da vores kunde kom tilbage 30 minutter senerem formanede vi ham om at være lidt forsigtig med kagen, den havde jo været dyr, og han forsikrede os om, at han nok skulle passe på den, hvorefter han endnu engang vendte kagen på hovedet og stak den lodret ned i tasken. Så gav vi op! Men gad vide, hvordan hans gæster har set ud i hovedet, da de blev præsenteret for de fine og dyre lagkager fra Føtex? 🙂

Den sidste lille historie handler om en lille, gammel dame der også kom i bageren, imens jeg var i Føtex. Jeg tror, hun har haft en hjerneblødning eller sådan noget, for hun havde lidt svært ved at snakke og gøre sig forståelig, men hun var meget sød. Til gengæld havde hun den underlige idé, at ALLE de penge hun havde med, skulle bruges. Det startede gerne med, at hun bestilte 2-3 kager, hvorefter vi gik om til disken og hun betalte. Så gav man hende byttepenge og hun spurgte – “har jeg råd til mere”? Hvis man bekræftede, måtte vi om til kagerne endnu engang, og hun købte et par stykker mere, hvorefter hun igen ville om og betale. Når hun fik byttepengene skulle vi så igen om til kagerne og sådan fortsatte det. Normalen var, at hun købte og betalte 6-8 gange, inden hun var færdig og pengene brugt. Derfor sukkede man altid lidt, når hun lagde ud med at betale med en 200-krone seddel og det var faktisk helt normal procedure, at man lige fik fat i kollegaerne, når hun dukkede op, for ellers ville køen være vokset til uanede længder 😉

Kend din kage.

Endelig vil jeg komme lidt ind på selve navnet på kagerne. Indrømmet – der er nogle bagere, der sætter en ære i at opfinde så kreative navne på deres brød og kager som overhovedet muligt, og nogle gange skal tungen nærmest op og stå på højkant i munden. Men hvor har jeg altså taget imod mange bestillinger på nutellalagkager (othellolagkager), napoliumskager (napoleonskager), napoliumshatte (napoleonshatte), himbærsnitter (hindbærsnitter), valleboller (walesboller) og ikke mindst æbleflæsk (æblefisk) 😉

Og så lige den sidste –

“Er der marengs i Jeres Kringler”?

“Nej, der er remonce!” 😀

Er der flere af Jer tidligere eller nuværende bagerekspedienter, der kan nikke genkendende til det her? 😀

Pin It on Pinterest

Share This