Print Friendly, PDF & Email

Lige siden jeg kogte stikkelsbær og rabarber sammen i går, har jeg glædet mig så meget til at poste dette her indlæg, for hold nu fast hvor blev det en lækker marmelade med den smukkeste rubinrøde farve fra stikkelsbærrene.

Jeg har ikke tidligere forsøgt mig ud i disciplinen stikkelsbærmarmelade, men plejer at holde mig til de lidt mere gængse jordbær, jordbær-rabarber og hindbær, men da stikkelbærrene jo er på sit højeste og buskene bugner, besluttede jeg mig alligevel for at smutte op til mine forældre forleden aften og drikke en kop te – det er dem der sidder på stikkelsbærbuskene 😉 Jeg tog en pose og plukkede i lidt under 10 minutter af både de grønne og de røde stikkelsbær og det lykkedes faktisk at få over 500 gr i posen, hvilket jeg var ganske godt tilfreds med.

Egentlig havde jeg tænkt mig at lave ren stikkelsbærmarmelade, men da mit blik fangede rabarberne, var jeg nødt til også lige at have en enkelt stilk af dem med mig hjem. Egentlig siger man jo, at man ikke må spise rabarber efter Skt. Hans eller i hvert fald slutningen af juni – det har lidt at gøre med, at rabarber indeholder oxal-syre, som “stjæler” kalken i vores krop. Oxal-syren i rabarberne øges gradvist henover sommeren og derfor må man ikke spise for mange.

Rabarberne bliver dog ikke pludselig giftige og jeg har ingen problemer med at bruge en enkelt stængel (250 gr) fordelt over 3 glas marmelade, som man jo spiser i relativt små mængder, men er man nervøs, kan man tilsætte lidt non-oxal-syre. Det kan købes i alle større supermarkeder – samme sted som man finder eddike-, vin- og citronsyre.
I “Den grønne syltebog” – og den kender de fleste af os vidst, står i øvrigt at hvis man ikke ønsker at bruge non-oxal-syre, kan man i stedet bruge 1 tsk citronsyre eller 1 spsk eddike pr. kg. frugt.

I de fleste af de opskrifter jeg har kunnet finde på stikkelsbærmarmelade blev bærrene kogt møre og derefter passeret gennem en sigte og de groveste skaller efterfølgende kasseret. Det syntes jeg egentlig var spild af både stikkelsbær og tid, så jeg endte med at give hele molevitten en lynhurtig tur med stavblenderen. Ikke for længe, bare lige nok til, at de groveste skaller blev findelt og marmeladen blev lækker og cremet. Nemt og bekvemt.

 

 

Stikkelbærrene blev skyllet og nippet – det tager ingen tid at fjerne blomst og stilk med en saks. Jeg brugte kun 250 gr stikkelsbær, for nu havde jeg jo også 250 gr rabarber og jeg ville ikke have en alt for stor portion marmelade. Vi har jo i forvejen 4 glas af min hjemmelavede jordbær-rabarber marmelade, som jeg lavede tidligere på sommeren. De resterende stikkelsbær er der dog allerede fundet anvendelse for, men det kommer på bloggen senere.

Stikkelsbær-rabarber marmelade med vanille.

3 glas á ca 2 dl.

250 gr stikkelsbær, skyllede og nippede

250 gr rabarber i tynde skiver

225 gr sukker

1 tsk vanillepulver

1,5 tsk geleringspulver til marmelade

Kom stikkelsbær og rabarber i en gryde sammen med ca. 1/2 dl vand, sukker og vanillepulver, men hold 1 spsk. sukker tilbage. Denne blandes med geleringspulver i en lille skål. Lad stikkelsbær og rabarber koge i 15-20 minutter til bærrene brister og koger ud. Blend marmeladen let med en stavblender, så de groveste skaller findeles og marmeladen får en ensartet konsistens. Tilsæt geleringspulveret og rør det godt ud i marmeladen. Kog i yderligere 1 minuts tid og hæld herefter marmeladen på skoldede og evt. atamonskyllede glas. Skru låg på glassene – husk disse skal også være skoldede og evt. atamonskyllede og lad marmeladen køle helt af.

Note. I stedet for vanille kan man smage sin stikkelsbærmarmelade til med appelsin eller citronskal, citronverbena eller kanel.

Pin It on Pinterest

Share This