Print Friendly

“Året der gak – ATS 2014”.

Gorm Vølver og Ole Rasmussen. Udgivet på Politikens Forlag, 2014.

Jul og nytår er som bekendt traditionernes tid. Når et år nærmer sig sin afslutning, er der tradition for at gøre status – tænke tilbage, mindes store og små begivenheder og sætte et punktum. Dette er der også tradition for at gøre på skrift og gerne på den lidt mere humoristiske måde – hvem kender fx ikke Blæksprutten, Svikmøllen og så altså ATS (At tænke sig)? Den lille satirespalte fra Politiken, der år efter år udgives som en samlet bog lige op til jul.

I årets udgave kan man sædvanen tro læse om de ting, der har rørt sig i årets løb, blandt andet Se & Hør skandalen, giraffen Marius fra Københavns zoologiske have, digteren Yahya Hassan og diverse politikere og deres gøren og laden, alt sammen beskrevet med et satirisk glimt i øjet af de to Politiken journalister Gorm Vølver og Ole Rasmussen, der begge skriver til avisens daglige satirespalte “At tænke sig”.

 

 

Bogen byder på et kærkomment og humoristisk gensyn med alt det vi husker fra 2014 og lidt af det vi har glemt og i mange familier er der tradition for, at bogen bruges som årets mandelgave – en god idé og en hyggelig og genial gave, som passer til alle uanset alder og køn, måske lige med undtagelse af børnene.

Læs bogen hvis –

Du trænger til en times god underholdning og ikke har noget imod at mindes og læse om årets begivenheder på den lidt mere “gakkede” måde.

Pin It on Pinterest

Share This