Print Friendly, PDF & Email

Lige et lille pip fra mig, som vendte tilbage fra New York i går morges, hvorfor vi stadig er en smule ramt af jetlag og rundt på gulvet. Morgenen er gået med at tøffe rundt i nattøj, langsom morgenmad og hygge med Villy, som har haft det godt hos mine forældre, imens vi har været væk. Han har leget med mine forældres hund i en hel uge, så han er også en smule træt i dag.

Om et par timer smutter vi til 2-års fødselsdag med eftermiddagskaffe og aftensmad hos min kusines søn og så skal aftenen ellers bare bruges på afslapning, inden jeg skal i skole igen fra i morgen tidlig. Heldigvis byder ugen også på to fridage onsdag og torsdag og selvom det måske kunne have været rart med en fridag i morgen, så glæder jeg mig også til at starte i skolen igen og tage hul på Modul 6.

 

 

Jeg regner med, at byde ind med madplanen for den kommende uge i aften, for selvom det er dejligt med ferie, så er det mindst lige så dejligt at være hjemme igen og tage fat på hverdagen og så glæder jeg mig til at blogge om vores dejlige ferie i New York i den kommende fremtid.

Pin It on Pinterest

Share This