Print Friendly, PDF & Email

Lige om lidt fejrer vi som bekendt årets sidste aften, nytårsaften, og denne aften skal skydes af med et brag – bogstavligt talt – spare- og slankemåneden januar venter jo lige om hjørnet 😉 Derfor kan de fleste af os godt blive enige om, at der ikke skal mangle noget, hverken når det kommer til pynt, fyrværkeri eller mad og drikke og hvor julen rummer både hygge og traditioner, så skal nytårsaften helst være præget af lidt ud over det sædvanlige – luksus og overflod, glitter og glimmer.

Her på årets næstsidste dag har de fleste måske fundet ud af, hvad menuen skal stå på og muligvis også købt ind – der var i hvert fald en del mennesker i Bilka i går aftes, selvom klokken var 21.30. Men jeg vil alligevel lige komme med et bud på 4 forskellige slags desserter, som jeg synes, rummer lidt af den festivitas og overflod som gerne må præge nytårsaften.

Det er meget populært at servere desserttallerkener med en masse delelementer nytårsaften og det er da også særdeles lækkert, at få serveret en tallerken med 4-7 mini desserter. Men medmindre man har uddelegeret opgaverne imellem sig, eller er ualmindelig ferm i et køkken, så kan sådan en desserttallerken altså godt give sved på panden hos den som står for den og det er jo ikke meningen.

 

 

Fælles for disse fire desserter er, at de alle kan laves i forvejen og så bare sættes på bordet, når det er tid til servering. Gerne lidt festligt pyntet med serpentiner, ild, stjernekastere, glitter og glimmer. Godt nytår!

Hindbær-lime cheesecake.

Pavlova med jordbærcreme, friske jordbær og chokolade
(kan også laves med hindbær).

Islagkage med 2 slags is og mandelbund (køb evt. 2 gode slags is og nøjes så med at bage bunden selv)

Chokoladekage med chokolademousse, hindbær og chokoladegitter (en rigtig nytårskage – pynt evt. med glimmer).

Pin It on Pinterest

Share This