Print Friendly, PDF & Email

I weekenden var vi som bekendt på juletur til København, dels for at deltage i en fødselsdag og desuden hygge lidt med familien, men der blev også tid til kæreste- og strøgtur søndag eftermiddag, hvor vi blandt andet besøgte et juleudsmykket Nyhavn, Illum og Magasin.

Selvom jeg i sin tid boede i Århus i over 7 år, oven i købet lige ved siden af Magasin, så er det altså som om, det ikke bliver rigtigt jul, hvis ikke vi tager en juletur til København og besøger “det rigtige” Magasin du Nord. Juleudsmykningen minder mig altid om Harrods i London og udover en gammeldags julestemning a la “sikken voldsom trængsel og alarm” er der også den smukt pyntede julestue i Kong Hans salen, hvor man kan finde alle mulige former for julepynt og hvor jeg gerne bruger en halv times tid på at snuse rundt og beundre det hele.

 

 

Vi tager også gerne lige et smut forbi de andre etager, fx indretning, bøger og ikke mindst køkkenafdelingen, hvor jeg kunne gå fuldstændig amok, hvis jeg bare fik lov. Især de forskellige køkkenmaskiner trækker, men også stel, bestik, gryder, glas og meget meget mere. Men selvom både julestuen og køkkenafdelingen trækker, så er det ikke engang det bedste. Det allerbedste er nemlig Magasin’s Mad og Vin, som ligger i kælderen, kombineret med Meyers Deli og Bageri. Det er fantastisk for en madelsker som mig at snuse rundt i Mad og Vin og derefter sætte sig og nyde en bid mad i Deli’en og måske købe lidt lækkert med hjem fra Summerbird eller Johan Bülow, som også kan findes i kælderen.

Det er måske nok lidt sent at planlægge en juletur til Magasin nu, men så kan man måske i stedet planlægge at tage derind og gøre et kup lige om lidt, når udsalget starter. Jeg har i hvert fald planer om en tur i Magasin igen i starten af det nye år 🙂

 

Note. Indlægget er sponsoreret, men holdningen og ordene er helt mine egne.

Pin It on Pinterest

Share This