Print Friendly

Risengrød hører julen til og selv dem der ikke bryder sig specielt meget om risengrød, det er fx mig, kan som oftest lokkes til at spise en portion ris a la mande eller i det mindste en risengrøds-klatkage med syltetøj. Derfor skal man ikke betænke sig på at lave en portion risengrød, selvom der måske kun er 1-2 personer i husstanden, der bryder sig om det. Resterne er populære 🙂

Jeg lavede en stor grydefuld risengrød, som Morten fik en portion af til frokost forleden dag – resterne har jeg gemt i køleskabet. De skal nemlig trylles om til en lækker, fløjlsblød og vanilleprikket ris a la mande. Dog ikke til juleaften, for vi indførte jo den tradition for en 3-4 år siden, at vi hellere vil have citronfromage til dessert efter al den tunge mad, men derfor kan man jo godt gå og nippe til en portion ris a la mande her inden jul. Ikke mindst Morten er vild med ris a la mande, men han er heldigvis også ret glad for citronfromage, så i år får han begge dele.

Jeg må indrømme, at jeg som regel glemmer at røre i grøden, imens den står på komfuret, hvorfor jeg ofte ender ud med nogle gryder, der skal stå i blød i et par dage med et nydeligt, fastbrændt lag i bunden. Derfor foretrækker jeg egentlig metoden med at koge grødris og mælk op i gryden på komfuret og sætte den til hvile i en dyne i et par timer, hvorefter grøden koger færdig på sin egen eftervarme.

Der er dog visse “regler” som skal efterleves, for at sådan en omgang dyne-grød ikke skal udvikle sig til en sand bakteriebombe, for her gælder lidt de samme regler, som gælder ved nedkøling af varm mad – det skal køles ned fra 65 grader til 10 grader hurtigst muligt og må højst tage 3 timer. Det har lidt at gøre med, at bakterierne har ret dårlige vækstbetingelser, så længe temperaturen er over 65 grader og under 10 grader, men i spændet ind imellem har de virkelig gode muligheder for at formere sig og derfor skal de have kortest mulig tid til rådighed.

 

 

Jeg løser det ved at bruge en god, tykbundet gryde som holder godt på varmen og lader i øvrigt mælkeblandingen koge i godt 10 minutter, inden jeg sætter den i dynen. På den måde har jeg som udgangspunkt en temmelig høj starttemperatur i gryden. Derudover lader jeg aldrig gryden stå mere end 3 timer – som udgangspunkt 2-2,5 time, inden jeg hiver den ud af dynen igen. Det giver ikke bakterierne ret lang tid til at formere sig, hvis temperaturen i gryden, skulle være faldet til under 65 grader. Endelig giver jeg grøden et kort opkog på komfuret, inden den serveres, så temperaturen igen når kogepunktet – derved har jeg vist fået has på de fleste baktusser og jeg har altså ingen problemer med, at servere grød kogt i dynen, når det foregår på denne her måde.

Risengrød.

4 pers.

200 gr grødris

3 dl vand

1 L valgfri mælk – jeg bruger gerne minimælk

1 nip salt

Kom vand og ris i en tykbundet gryde og lad det komme i kog. Kog i et par minutter under omrøring. Tilsæt mælk og lad igen blandingen komme i kog. Kog blandingen ved god varme i ca. 10 minutter under omrøring* og læg så låget på og skru ned for varmen, så det stadig koger let, men ikke bulderkoger. Kog risengrøden i ca. 30 minutter, rør rundt engang imellem, så grøden ikke brænder fast i bunden. Efter 30 minutter røres der godt rundt og tilsættes et nip salt og så er grøden klar til servering med kanelsukker og en smørklat.

Note.* Alternativt kan man koge grøden færdig i en dyne efter de 10 minutters kogning af mælk og risengryn. Tag gryden af varmen, pak den ind i en dyne og lad den stå i ca. 2-2,5 time i dynen. Herefter røres grøden rundt, gives et hurtigt opkog og er klar til servering.

Pin It on Pinterest

Share This