Print Friendly, PDF & Email

DSC_0022

Selleribøffer, anyone? Jeg ved det – selleribøffer rimer lidt for meget på brune ris, mikromakro mad, hippier og fordums tider, hvor kollektiver og formand Mao ligesom bare gik op i en højere enhed 😉 Jeg har fået selleribøffer serveret som barn – nej, jeg voksede ikke op i et kollektiv og som barn af 80’erne og 90’erne var jeg vist lige et par år for sent på den, men til gengæld er jeg vokset op i en familie, hvor vi ikke spiser særlig meget kød. Selleribøfferne, som dengang bestod af en skive knoldselleri, som blev stegt på panden, blev aldrig den helt store succes hos nogen af os, men det har ikke forhindret mig ikke i at prøve igen og denne gang er bøfferne blevet lavet på revet selleri, som bare gøre det hele lidt mere lækkert og rösti-agtigt og desuden godt med smag fra chili og hvidløg.

Jeg ved endnu ikke, hvordan jeg skal få overbevist indædte selleri-hadere, og dem er der jo nogle stykker af derude, om at dette her absolut ikke har meget med selleri at gøre. Da Morten indimellem kan være noget skeptisk overfor mine vegetar-ideer, fx disse blomkålsfrikadeller og ligeså med de her bønnebøffer – selvom han var vild med begge varianter, havde jeg på forhånd arrangeret det sådan, at selleribøfferne kom til at spille rollen som tilbehør til kød, kartofler og grønt på tallerknen. Hvad jeg ikke havde forestillet mig var, at bøfferne smagte som en god, gammeldags og let sprød frikadelle. Eller som Morten sagde – hvis ikke du havde fortalt mig, at de var lavet på selleri og helt uden kød, så havde jeg aldrig gættet det – jeg troede, det var en frikadelle med lidt revet selleri i!

Jeg skal gerne indrømme, at imens jeg tilberedte de lækre og yderst velduftende “bøffer”, frygtede jeg lidt, at vi på trods af duften, efterfølgende ville sidde med en let vandet og meget selleritung smag i munden, men mine tanker blev absolut gjort til skamme. Sellerismagen var på ingen måde gennemtrængende – selvfølgelig kunne man ane den, men hvor jeg normalt synes, at selleri har en meget kraftig, karakteristisk og temmelig gennemtrængende smag, så havde hvidløg og chilien her formået at få overdøvet sellerien, så den kun fremstod som en lille snert, hvilket var meget lækkert. Desuden havde bøfferne det lækreste, sprøde og mest uimodståelige gyldent-brune ydre, hvilket på ingen måde gjorde oplevelsen mindre.

 

 

Vi fik slet ikke spist alt kødet til aftensmaden, for selleribøfferne gik ind og overtog totalt – og så mættede de i øvrigt ret meget. Jeg har nu planer om at servere dem som hovedret, præcis som jeg serverer almindelige frikadeller – fx med en god kartoffelsalat til eller persillesauce, men jeg vil heller ikke udelukke, at de også med jævne mellemrum vil komme til at udgøre det sprøde og lækre tilbehør til kød og salater. Jeg kunne desuden sagtens forestille mig, at forme sellerifarsen til små kugler og bruge dem i pitabrød som små selleri-falafler i stedet for de sædvanlige falafler lavet på kikærter. Mulighederne er jo pludselig mange.

Sprøde selleribøffer.

10 stk

1 stort knoldselleri, skrællet og groftrevet

150 gr havregryn

3 store eller 4 små æg

100 gr revet mozzarella

2 fed hvidløg, presset

1 rød chili, uden kerner og finthakket

2 tsk salt og friskkværnet peber

olie til stegning

Det revne selleri blandes med havregryn, æg, revet ost, presset hvidløg, hakket chili, salt og peber i en stor skål. Jeg brugte hænderne og fik det hele æltet til en god, sammenhængende masse. Form massen til 10 fine bøffer. Steg bøfferne fint lysebrune på begge sider i olie og læg dem på fedtsugende papir. Server bøfferne lune og sprøde som tilbehør eller som hovedret.

Pin It on Pinterest

Share This