Print Friendly

Indlægget er lavet i samarbejde med Mofibo.

“Det hun glemte”. Liane Moriarty. Udgivet på Politikens Forlag, 2015.

Efter et uheld i fitnesscentret har 39-årige Alice, mor til 3 børn og snart skilt fra Nick, fået hukommelsestab. Hun har glemt 10 år af sit liv, er tilbage i 1998, nygift og venter sit og Nicks første barn. Alice får derfor en brat opvågning, da det går op for hende, at intet er, som hun tror – det viser sig, at hun og Nick dårligt er på talefod, det samme gælder hendes søster, som ellers altid har været hendes nærmeste fortrolige. Hendes stille og forsigtige mor er nu forvandlet til en farvestrålende salsainstruktør og i øvrigt gift med Nicks far. Det hus, som hun og Nick købte i 1998 og var i gang med at istandsætte, er nu i tip top stand og intet er overladt til tilfældighederne. Og Alice selv, der altid har været lidt af et rodehoved og en smule sky med hang til chokolade og god mad, er forvandlet til en blankpoleret, superslank, kontrolleret, hjemmegående mor, der styrer sit eget og børnenes liv med en uhyggelig effektivitet og hører til blandt “elite-mødrene” på børnenes skole.

Alice, der som 29-årig har meget svært ved at genkende den person, som hun tilsyneladende er blevet som 39-årig, må nu i gang med at stykke sit liv igennem de sidste 10 år sammen, samtidig med at hendes hukommelse glimtvis vender tilbage. For hvorfor er hun midt i en bitter skilsmisse med Nick, som hun elsker? Hvorfor er hun gledet fra sin søster? Og hvem er Gina – et spøgelse fra fortiden, som hun ikke kan erindre, men som tilsyneladende er nøglen til alle problemerne.

I bogen følger vi ikke bare Alice, men også hendes søster Elizabeth, der skriver dagbog som en del af et terapiforløb hos en psykiater, og Alice og Elizabeths reservebedstemor Frannie. Frannie har en blog, hvor hun skriver om sit liv og sin familie og igennem Elizabeths dagbog og Frannies blog får vi yderligere kendskab til Alice, hendes situation og hendes liv dengang og nu.

Liane Moriarty har skrevet en fantastisk og tankevækkende bog om at blive sat 10 år tilbage i tiden. Til en periode, hvor man er et helt andet sted i sit liv såvel mentalt som fysisk. Om alle de små forandringer i dagligdagen, som vi måske ikke er opmærksomme på og som derfor bare glider forbi og forandrer os – og måske ikke altid til det bedre. Mon ikke de fleste af os ville have svært ved at genkende den person, som vi er blevet til, og de personer som vi omgiver os med, hvis vi pludselig blev ført 10 år tilbage? Nogle gange er det måske sundt at tænke tilbage. Er vi blevet lidt for strikse kontrolfreaks i forsøget på at få hverdagen til at gå op? Har vi gjort os erfaringer der bevirker, at vi altid tror, vi ved bedst? Har vi glemt, hvem og hvordan vi var engang? Og er der lidt for meget, vi tager for givet?

Jeg tog flere gange mig selv i at føle mig som Alice – jeg ville også vide, hvad der var sket i løbet af de sidste 10 år og dermed tog den ene side i bogen den anden. Der måtte jo være sket et eller andet, der havde gjort Alice til en hjemmegående kontrolfreak og ført til hendes og Nicks skilsmisse og hvis var skylden mon? For der kunne da ikke bare være sket “ingenting” – udover tidens gang?

Jeg kan kun anbefale, at man læser “Det hun glemte”. Det der, for mig, startede som en letlæst og lettere underholdende bog om hukommelsestab, endte med at blive en både tankevækkende og rørende bog, efterhånden som siderne og hemmelighederne åbnede sig for mig. En rigtig sommerferiebog, som er god at have med sig, evt som biblioteksbog eller e-bog fra Mofibo, så man ikke behøver slæbe rundt på bogen, men kan nøjes med sin iPad eller mobiltelefon.

Pin It on Pinterest

Share This