Print Friendly

Indlægget er lavet i samarbejde med Mofibo. 

“Lise Nørgaard. De første 100 år”. Jacob Wendt Jensen. Udgivet på Gyldendal, 2017.

Der findes vist ikke ret mange danskere, som ikke på et eller andet tidspunkt har stiftet bekendtskab med tv-serien Matador og dermed også kvinden bag serien, journalist og forfatter Lise Nørgaard. Netop nu genudsendes Matador på DR i en ny-restaureret og knivskarp udgave i anledning af Lise Nørgaards 100 år fødselsdag og i maj udkom bogen “Lise Nørgaard. De første 100 år”. En helt ny biografi om Lise Nørgaard, skrevet af Jacob Wendt Jensen.

Der er i forvejen skrevet en hel del bøger om Lise Nørgaard og de mest berømte er vel nok hendes egne to erindringsbøger “Kun en pige” og “De sendte en dame”. Man kunne derfor fristes til at tro, at den historie er blevet fortalt, men der efterhånden gået omkring 25 år, siden de to bøger udkom i starten af 90’erne og der er immervæk sket en del betydningsfulde ting i Lise Nørgaards liv i den mellemliggende tid. Desuden glimrer denne nye bog ved – udover at være blevet til på baggrund af helt nye samtaler med Lise Nørgaard – også at have bidrag fra blandt andre hendes børn og børnebørn, venner, veninder og kollegaer – mere end 50 personer – som har krydset Lise Nørgaards vej igennem et langt liv og som alle har erindringer om hende og holdninger til hende som person, som mor, som mormor, som kollega og som chef.

Jeg synes, at forfatteren har været eminent god til ikke at dvæle for længe ved de historier, som allerede er blevet fortalt. Der tærskes således ikke langhalm på Lise Nørgaards barndom i Roskilde, som hun selv har beskrevet i sine egne erindringsbøger og på trods af, at Lise Nørgaards allerstørste succes ubetinget må være Matador, så bliver tv-successen på ingen måde bogens primære omdrejningspunkt. Selvfølgelig kommer man ind på Matador og den betydning som serien har haft for Lise Nørgaard – ikke mindst i de senere år – men leder man overvejende efter anekdoter fra optagelserne af serien og dens skuespillere, så foreslår jeg, at man i stedet læser en af de mange bøger, som er dedikeret til Matador.

Bogen giver i stedet et meget ærligt og oprigtigt portræt af Lise Nørgaard. En flittig, kreativ, nysgerrig, humoristisk og lynende skarp lille dame med en eminent hukommelse, som nu kan bidrage med erindringer fra de sidste 100 år. En kvinde som ikke går af vejen for at kæmpe for det hun tror på og mener er det rigtige, men som også foretrækker at fokusere på de lyse sider, fremfor at at standse op og bearbejde de knubs og sorger, som livet uvægerligt tildeler os. Og en kvinde som forlod sit ægteskab og efterlod 4 små børn hos hhv. eksmand og bedsteforældre for at tage til København og arbejde som journalist. Et svigt og en mangel på nærvær, som helt åbenhjertigt beskrives i bogen af Lise Nørgaards døtre og som blot er et af de emner, som mor og døtre ser helt forskelligt på i dag.

Normalt læser jeg faktisk e-bøger eller trykte bøger, men denne gang valgte jeg at downloade bogen som lydbog fra Mofibo og har således haft glæde af mange timers oplæsning. Jeg har ligget i haven og nydt solen og jeg har lyttet til et par kapitler om aftenen inden sengetid og før jeg fik set mig om, var bogen slut. En rigtig god oplæser og så er det altså noget så hyggeligt, at få en god fortælling læst højt.

Pin It on Pinterest

Share This