Print Friendly, PDF & Email

I dag, d. 4. oktober, er det “kanelsneglens dag” eller “kanelbullens dag”, som de siger i Sverige, for dagen er faktisk en svensk opfindelse. Men nu er kanelsnegle jo næsten lige så populære i Danmark, som kanelbullar er det i Sverige, så hvorfor ikke hoppe med på vognen og tilegne en hel dag til hygge og kanelduftende bagværk?

Jeg har samlet 5 lækre opskrifter, som vil være helt perfekte til en dag i kanelsneglens tegn og den første er selvfølgelig helt klassisk. Det drejer sig om de her lækre og luftige kanelsnegle med masser af snask i midten og et fint drys perlesukker på toppen i ægte, svensk stil.


Vil man være helt sikker på, at intet af den gode kanelremonce løber ud af sneglene og lægger sig på pladen under bagningen, så prøv en portion lækre. sammenbagte kanelsnegle. Sneglene lægges ganske enkelt tæt sammen i et ildfast fad, som er foret med bagepapir i bunden, så remoncen ikke kan stikke af, men derimod karamelliserer let i bunden af sneglene. En yderligere bonus er, at der ingen tørre kanter er på sneglene.

Vil man gerne være i god tid men stadig servere lækre, lune og nybagte snegle, så kan jeg anbefale en portion koldhævede kanelsnegle. Det hele gøres klart dagen i forvejen, hvorefter sneglene hæver stille og roligt på køl natten over. Dagen efter er det blot at varme ovnen op og bage sneglene på vanlig vis – så bliver det altså ikke nemmere. Et hit til lækker weekendmorgenmad og brunch eller som overraskelse til kollegaerne.

Et af de helt store svenske hits, som efterhånden også er blevet en klassiker her i Danmark, er kanelsnurrer. Og I finder min opskrift på store og bløde kanelsnurrer lige her. Prøv evt. også de her lette og luftige nutellasnurrer, som er en variation over opskriften, hvor kanel er udskiftet med nutella.

Kringler er altid populære og denne her kringle med kanelremonce og creme – eller slet og ret en kanelstang – er både nem og hurtig at lave. Skal man lave kanelbagværk til mange, er den desuden et oplagt valg.

Og endelig er der kanelbrødet – det lækreste, luftigste brød med en skøn kerne af kanelremonce og en af mine helt personlige favoritter. Et kanelbrød må simpelthen være verdens hyggeligste brød. Og med dette er der blot tilbage at ønske Jer alle sammen en helt fantastisk “kanelbullens dag”.

Pin It on Pinterest

Share This