Print Friendly, PDF & Email

Søndag morgen vågnede vi igen tidligt, men det lykkedes os faktisk at sove helt til klokken 7.00, hvilket stort set fortsatte resten af vores ferie. Vi drak kaffe og te på sengen, læste et par kapitler i en bog, tog bad, kom i tøjet og da klokken var 9, forlod vi hotellet. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vi besluttede os for, at tage en tur i Central Park og gå rundt om Jacqueline Kennedy reservoir (den store sø i midten af parken), men først skulle vi have en rigtig søndagsbrunch.

Valget faldt på Café 82, som ligger ved 82. st på Upper West – verdens hyggeligste lille diner, som ikke er særlig stor eller fancy, men til gengæld fyldt med lokale new yorkere og så laver de virkelig god mad. Vi har ofte spist der, når vi har boet på Upper West under vores tidligere besøg i New York, men denne gang passede det jo også så glimrende med, at vi kunne gå lige fra Café 82 ind mod Central Park og nærmest støde direkte ind i søen. På vej op til Café 82 passerede vi blandt andet Columbus Circle, hvor der var ved at blive sat hegn op. Store skilte fortalte, at der senere på dagen skulle være kvindemarch – det tillagde vi nu ikke så stor betydning på daværende tidspunkt, men jeg skal da love for, at vi senere på dagen skulle blive klogere på hvad en kvindemarch indebærer.

Vores morgenmad bestod af store bagels med flødeost og laks og masser af kaffe, der som bekendt kommer i stride strømme, lige så snart man få sig sat på en diner. Da depoterne var godt fyldt op – og vi ganske enkelt ikke kunne klemme en eneste dråbe kaffe mere ned – satte vi kursen mod parken.

Vi kom ind i parken fra vest og da der er “regler” om, hvilken vej man går rundt om Jacqueline Kennedy Reservoir, fulgte vi søen rundt mod øst over til 5. Av, hvor vi blandt andet passerede Guggenheim Museet, så mod nord og til sidst tilbage til vest siden. Det er ikke ligefrem sådan, at man får bøder, hvis man går den forkerte vej rundt, men der er masser af skilte, som indikerer hvilken vej, man skal gå og da der også er massevis af løbere, så er det smart, hvis trafikken foregår nogenlunde ensrettet. Indimellem kommer der så alligevel et par gående i den modsatte retning og skaber lidt kaos, men løberne, som stort set alle er lokale, følger heldigvis retningen og er både opmærksomme og tålmodige, så man ikke føler, at man bliver rendt over ende. Cykler er ikke tilladt – det er kun en sti til fodgængere og løbere.

Turen rundt om søen er på lidt over 2,5 km, så det er ikke en vildt lang tur, men solen skinnede og varmede os godt igennem og temperaturen viste 12 grader, så på et tidspunkt måtte vi faktisk åbne jakkerne og lægge handskerne i tasken. Det tog nu nærmest 2 timer for os, at komme rundt om søen, for vi gjorde konstant afstikkere og skulle også lige kigge hist og her, så da vi var rundt, var klokken blevet 12.30.

Vi fortsatte turen fra The Reservoir ned igennem parken forbi Belvedere Castle og søen, hvor der er skildpadder om sommeren. Jeg aner faktisk ikke, om de fisker skildpadderne op om vinteren, men det håber jeg da, for søen var helt frossen og meget kold at se på, men måske skildpadder bare går i dvale eller sådan noget.

Frokosten spiste vi på Boat House Restaurant, som ligger lige ud til den lille sø, hvor man kan leje robåde om sommeren. Fantastisk smuk udsigt og så er der bare så hyggeligt – både om sommeren, når man kan sidde udendørs, men sandelig også om efteråret og vinteren, når der er ild i pejsen. Vi delte en salat, en sandwich med kylling og en portion af de lækreste fritter og så sad vi egentlig bare og nød udsigten og stemningen.

Da vi kom ud fra Boat House igen, kunne vi høre larm, råb, fløjter og høj musik – kvindemarchen skulle begynde klokken 12.00 og blandt andet gå ned langs vestsiden af parken og den var nu i fuld gang. Vi besluttede os for at gå ud af parken ved Columbus Circle, men snart blev vi mødt af tusindvis af mennesker – faktisk var der så mange, at optoget delte sig, hver gang der var mulighed for det, så det blev til flere optog i forskellige niveauer. Nogle gik oppe på gaden og andre gik i parken og stort set alle havde bannere eller skilte med og var udklædte.


Ved Trump Tower, som ligger lige ved indgangen til Central Park ved Columbus Circle, samledes hele optoget igen og flere blev faktisk også stående her i protest. Det var så her, at det gik op for os, at kvindemarchen havde et ganske særligt budskab – det var nemlig ikke bare en kvindemarch, men en kvindemarch vis primære budskab var utilfredshed med Donald Trump. Og det var også her, det gik op for os, at vi var en smule indespærrede, idet hele optoget og den rute, som de skulle gå, var hegnet ind.

Vi havde egentlig planlagt at tage subway fra Columbus Circle, men den kunne vi ikke lige umiddelbart komme hen til og pludselig befandt vi os på den “forkerte” side af hegnet og var en del af marchen. Den march var ikke sådan lige at komme ud af igen og de politifolk, som stod med få meters mellemrum langs hele ruten, kunne heller ikke sige noget om, hvordan vi kom ud. De havde bare ordre om ikke at lukke nogen ud, så selvom folk med mellemrum forsøgte at skubbe de godt 1 meter høje hegn fra hinanden og forlade marchen, så blev de med det samme genet tilbage igen – hverken gravide, ældre, lokale eller turister, der som os ufrivilligt var blevet en del af marchen, blev lukket ud. Politikfolkene undskyldte, men var også nødt til at følge ordre og vi måtte så pænt følge marchen, indtil der kom en udgang. Desværre var der så ikke noget, som var helt enige om, hvor disse udgange kunne være placeret og ofte blev vi bare mødt med undskyldende skuldertræk og beklagelse.

Efter en halv times forløb lykkedes det os endelig at blive lukket ud (gennem hegnet sørme) sammen med en temmelig stor gruppe vrede new yorkere, men vi kunne også godt se, at vi nemt risikerede at ryge tilbage i marchen, så lige så snart det kunne lade sig gøre, skyndte vi os “under jorden” ved en subwaystation.

Vi satte kursen mod Midtown og stormagasinet Macy’s, hvor vi holdt et velfortjent hvil, fik et par smoothies og delte en pretzel. Derefter gik vi rundt og kiggede i en times tid, men da klokken nærmede sig 17.00, gik vi tilbage til hotellet, som lå lige i nærheden. Vi hvilede fødderne i et par timer og fik et varmt bad og så var vi klar til at gå ud og finde aftensmad.

Aftensmaden spiste vi på Tick Tock Diner. En meget farvestrålende diner, hvor vi har været et par gange før og den er måske mere indrettet som en diner fra en amerikansk film a la Grease end en traditionel diner, men maden er faktisk glimrende og så var der den store fordel, at den kun lå et par gader fra hotellet. Virkelig et plus ovenpå en lang dag og en march :). Jeg bestilte en salat med grillet kylling, blåskimmelost og massevis af blandede salatgrønsager og Morten fik en lignende salat med nogle kæmpe store tigerrejer og blå majschips.

Salaterne var pænt store, så vi blev virkeligt mætte og kunne ikke engang klemme en dessert ned, selvom tjeneren forsøgte at friste os. Vi fik derfor betalt og slog så også lige et smut forbi K-mart supermarkedet, som ligger ved Penn Station. Vi skulle lige have fyldt lidt op med vand og diverse drikkevarer i vores køleskab på værelset. Vi var tilbage på hotellet ved 21.00 tiden, hvor jeg lavede en kop varm te og efter at have set en film, lagde vi os til at sove. Hold nu fast, hvor sover man godt, ovenpå sådan en lang og begivenhedsrig dag.

Pin It on Pinterest

Share This