Print Friendly, PDF & Email

Denne uges madplan er blevet lavet på terrassen – i fuld sol med bare arme, bare tæer og iskaffe i glasset for sikke da et helt forrygende forårsvejr, vi har været så heldige at opleve i de seneste dage. Glemt er vinteren og det første kølige forår, for nu skal solen og varmen nydes og selvom selvom de lover regn i den kommende uge, så er det også bare helt i orden, for når vand og varme kombineres, så sker der for alvor noget rundt omkring i haverne og grønne blade og blomster springer ud.

I madplanen for den kommende uge er der mest grobund for masser af let og forårslækker mad, men det er egentlig også helt okay med mig og så ser vi selvfølgelig frem til torsdag aften, hvor vi traditionen tro spiser hjemmebagte varme hveder.

Madplan uge 17.

Mandag – Jeg er VILD med denne her skønne tærte med aparges og tomater – den er både nem at lave og fin at se på og så smager den bare forrygende. Der er ikke kød i tærten, men man kan fordele lidt lufttørret skinke på toppen, hvis man synes og derudover kan tærten faktisk også bruges som tilbehør til kødretter.

Tirsdag – Om foråret og sommeren elsker vi at spise skønne pastasalater og jeg glæder mig allerede til denne her forrygende lækre pastasalat med kylling og bacon vendt i en dressing af avocado. Salaten er supernem og lav bare en god stor portion, for den er også lækker på madpakken dagen efter. Måske bager jeg en omgang af de her skønne mini focaccia’er med forskellige slags fyld, så vi har lækkert brød til salaten.

OnsdagOvnbagt laks med sennep og honning, ovnristede kartofler og dampede asparges. Jeg regner med at servere en hjemmelavet creme fraiche dressing med friske krydderurter ved siden af, men det kan man jo gøre, som man synes.

Torsdag – Torsdag er det Store bededags aften og der skal vi selvfølgelig have hjemmebagte varme hveder. I min familie har vi tradition for at mødes og spise hveder sammen og vi spiser hvederne til aftensmad med lækkert pålæg, smør og gode oste. Jeg bager hvederne selv og har brugt den samme opskrift i mange år og den bliver altså ikke skiftet ud, for det er ganske enkelt de allerbedste hveder, der findes. Lette, luftige og med et strejf af kardemomme – præcis som bagerens bare endnu bedre.

Fredag – Der skal hygges med hjemmelavede pizzaer på grillen, men pizzaerne kan selvfølgelig også tilberedes i ovnen. Jeg laver stort set altid pizzadej efter denne her opskrift, som jeg synes er helt perfekt – dejen er nem at arbejde med og kan udrulles helt tyndt, hvilket giver lækre og sprøde bunde. Vi skal have pizzaer med god, italiensk pølse og med lufttørret skinke og hjemmelavet basilikumpesto.

Lørdag – Der skal gode bøffer på grillen, så vi håber virkelig på godt vejr og ellers går det nok endda. Tilbehøret bliver disse her skønne flødekartofler med pikantost og derudover regner jeg med, at vi skal have grillede halve tomater drysset med salt, peber og krydderier.

SøndagKoteletter i fad med ananas, karry og champignons. En rigtig lækker søndagsret, som kan serveres med ris eller ristede kartofler. Vi tager ris til i denne omgang og dampede, grønne ærter.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)

Pin It on Pinterest

Share This