Print Friendly, PDF & Email

Indimellem opstår der opskrifter, som er så simple, at de faktisk næsten ikke kan kaldes for opskrifter, men alligevel er så lækre, at de fortjener at få lidt opmærksomhed og blive delt med andre madglade mennesker og det er lige præcis sådan en opskrift, som vi skal have fat i idag.

Små spyd med skønne og aromatiske tomater, små kugler af frisk mozzarella og friske, grønne basilikumblade. En smuk hyldest til sol og sommer eller det italienske køkken og der er da også stort set tale om ingredienserne i den italienske klassiker – insalata caprese, som blot er sat på spyd.

Spydene er som sagt supernemme og lynhurtige at lave og de er helt perfekte som en del af en buffet eller som en snack til en velkomstsdrink – fx til en hyggelig og uformel sommerfest. Herhjemme spiser vi faktisk også ofte de skønne spyd som en lille grillsnack, imens vi venter på at kullene skal blive varme og maden færdig på grillen. Jeg kunne forestille mig, at spydene også vil være oplagte til studenterfester og studenterkørsel, når årets studenter meget snart springer ud og hvis man mangler inspiration til lige netop studenterne, så har jeg faktisk tidligere lavet et helt indlæg med masser af skønne opskrifter, gode råd og tips til studenterkørslen – indlægget ligger lige her

De små spyd med tomat og mozzarella kan selvfølgelig spises som de er, men man kan også anrette dem på et fad og dryppe med lidt god olivenolie og/eller balsamico og en lækker, grøn pesto er altså også et hit. Desuden kan man tilføje sorte eller grønne oliven på de små spyd sammen med tomater og mozzarella – helt simpelt og meget lækkert.

Små spyd med tomat og mozzarella.

1 pk mini mozzarellakugler

10-15 små tomater

frisk basilikum

tandstikkere eller små træspyd

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)

Pin It on Pinterest

Share This